- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
557

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anna Karénin Som

spurgte hun sig selv, men i Stedet for at besvare Spørgsmaalet
begyndte hun at læse paa Skiltene, der hurtigt gled forbi hendes
Øjne. — ,,Kontor og Lager." — ,,Petrov: Tandlæge." læste hun.
— ,Ja, jeg vil betro mig til Dolly; hun holder ikke af Vronskij.
Det vil nok blive pinligt og ydmygende for mig selv at sige hende
alt, men det faar være. Hun elsker mig, og hvad hun raader
mig til, vil jeg gøre. Han skal ikke have Lov til at kommandere
mig eller opdrage paa mig. — ,,Filippov: Bager." — Dejgen i
Moskvå skal være saa god, at de endogsaa sender Brød herfra
og til St. Petersborg. Og Vandet her er ogsaa udmærket. Aldrig
skal jeg glemme det dejlige iskolde Brøndvand, jeg engang fik i
Mytischtschi." Og pludselig mindedes hun, hvorledes hun for
længe, længe siden — hun var dengang kun 17 Aar — sammen
med sin Tante havde overnattet i Mytischtschi paa Vejen til Sergius
Klosteret”). Det var førend Jærnbanen eksisterede, og derfor
havde de kørt hele den lange Vej. ,,Var det virkelig ogsaa mig,
den lille Pige med de røde Hænder? Ja, Tiderne har rigtignok
forandret sig. Hvad jeg dengang ansaa for uopnaaeligt, betyder
nu intet for mig. Ak, gid jeg kunde blive Barn igen; men det
bliver jeg aldrig! Ja, dengang anede jeg rigtignok ikke, at jeg
skulde synke saa dybt! — Hvor han vil triumfere, naar han faar
mit Brev! Men jeg skal nok vise ham, at det er ham, der har
Uret. Hvor her dog lugter afskyeligt af Maling! Man bygger og
maler da ogsaa i Moskvå fra Morgen til Aften — ,,Modehandel !"
læste hun og kørte i det samme forbi Annuschkas Mand, der hil-
ste hende ærbødigt. ,,Det er en af vore Parasitter! som Vronskij

plejer at sige," tænkte hun. — ,Af vore?" gentog hun højt.
»Nej, han og jeg hører jo ikke mere sammen — vore Veje er
nu skilte for bestandigt. Og det forfærdeligste er, at man ikke kan
rykke Fortiden op med Rode. — Men man kan begrave Erin-

n

-dringen om den, og det vil jeg gøre," besluttede hun og minde-
des sit Samliv med Karénin, som hun for lang Tid siden havde
udvisket af sin Erindring. ,,Dolly giver mig naturligvis Uret; det
er jo den anden, jeg nu forlader. Men er jeg da saa opsat paa
at have Ret? — Aldeles ikke! — Nej, jeg kan ikke udholde det
mere!" hviskede hun fortvivlet og følte sig grædefærdig. Men det

+) Det hellige Sergius- eller Treenighedsklosteret, der ligger i Nærheden af Moskvå og
er stiftet i det l4de Aarhundrede, er et af de berømteste og rigeste Klostre i Rusland.

Mange troende valfarter derhen. Mytischtschi er en Landsby, søm ligger omtrent midt-
vejs mellem Klosteret og Moskvå.

Leo Tolstoy: Anna Karénin 26

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:07 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0563.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free