Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 563
jeg hadet nogen som ham," stønnede hun; og det gøs formelig i
hende af Afsky, da hendes Øje idet samme faldt paa hans Hat, der
hang paa Stativet inde i Forstuen. Hun var saa lidt i Stand til at
samle sine Tanker, at hun ikke engang kunde indse, at det, hun
lige havde læst, var et Svar paa hendes Telegram og ikke paa
hendes Brev, som han næppe kunde have endnu. — ,Nu sidder
han hos sin Moder," tænkte hun, ,taler nok saa fornøjet med
hende og Fyrstinde Sorokin og fryder sig ved Tanken om, at han
har ladet mig blive tilbage fortvivlet og ude af mig selv. —
Bort herfra straks!" sagde hun til sig selv, denne Gang uden
at tænke over, hvor hun vilde tage hen. Hun følte i dette Øjeblik
blot en rasende Trang til at flygte bort fra sine egne uhyggelige
Tanker og fra dette skrækkelige Hus. Ja, hun hadede dette Hus
og alt, hvad der var i det, baade Menneskene og Møblerne, og
hun havde en Følelse af, at Murene vilde styrte ned og knuse
hende i deres Fald.
»Nu kører jeg hen til Banegaarden, tager med Toget ud til
hans Moders Villa og overrasker ham dér," besluttede hun, da
hendes Sindsbevægelse havde lagt sig lidt, og derpaa tog hun
Avisen og undersøgte Togenes Afgangstider. Kl. 8”m gik det næ-
ste til Nishegorod, og skyndte hun sig, kunde hun maaske naa at
komme med.
Hun gav Ordre til øjeblikkelig at spænde for og stoppede i
en Fart det allernødvendigste ned i sin Rejsetaske. Det var nu
hendes faste Beslutning ikke mere at vende tilbage; naar hun
havde sagt ham grundig Besked ude hos Moderen, vilde hun
tage videre med Banen til den nærmeste Stad og blive dér indtil
videre.
Tjeneren meldte, at der var serveret. Hun satte sig hen for
at spise lidt, men blot Lugten af Maden var hende saa ubehage-
lig, at hun straks rejste sig igen. Saa lod hun Vognen køre frem
og gik ned. Annuschka, der bar hendes Rejsetøj, Tjeneren, der
lagde det ind i Vognen, og Kusken, som ikke kunde skjule sin
Misfornøjelse over nu igen at skulle køre — alle tre var de hende
lige ubehagelige. De kunde ikke sige et Ord, ikke gøre en Be-
vægelse, uden at det irriterede hende.
,Jeg behøver dig ikke, Peter," sagde hun til Tjeneren, da han
vilde sætte sig op ved Siden af Kusken.
»Men hvem skal da tage Billet til Fruen?" spurgte han for-
bavset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
