- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
565

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anna Karénin 565

pyntet Bodsvend, der galoperede forbi hende paa en Blodshest.
— Nej, Buketten og Duften er borte, og hvis jeg nu forlader
ham, vil han i sit inderste Hjerte glæde sig derover."

Hun var ikke i Tvivl om, at det var saaledes, for i dette Øje-
blik saa” hun sin egen Stilling, Livet og Menneskene i et langt
klarere Lys end ellers.

»Min Kærlighed bliver mere og mere lidenskabelig og egen-
kærlig," vandrede hendes Tanker videre; ,,hans derimod tager af
for hver Dag, der gaar, og derfor glider vi stadig længere fra
hinanden. Og der er ingen Hjælp for det! Jeg søger alt i ham
og fordrer til Gengæld, at han skal gaa fuldstændig op i mig,
men han undgaar mig ligefrem. Før jeg blev hans, følte vi os
begge dragne imod hinanden, men fra det Øjeblik han opnaaede
sit Ønske, er vore Veje gaåaede hver i sin Retning. Han siger
altid til mig, at jeg er urimelig skinsyg, og undertiden tror jeg
det ogsaa selv. Men jeg er det ikke. Jeg er ikke skinsyg, men
kun misfornøjet og utilfreds. Aa, gid ..." Her blev hun saa
nervøs af alle de mange Tanker, der strømmede ind paa hende,
at hun kastede sig uroligt frem og tilbage i Sædet og knap kunde
faa Vejret. — ,,;Gid jeg kunde være hans Veninde og ikke hans
Elskerinde! Men jeg kan jo ikke skabe mig selv om. Jeg lever
af hans Kærtegn og fordrer dem; det vækker hans Kulde, og saa
bliver jeg rasende. Dét vil heller aldrig blive anderledes. jeg véd
godt, at han ikke tænker paa at bedrage mig; han er ikke længer
forelsket i Kitty og har ikke i Sinde at gifte sig med Fyrstinde
Sørokin. Men hvad hjælper det mig? Hvis det kun er Pligt-
følelse og ikke Kærlighed, der binder ham til mig — saa tusinde
Gange hellere hans Had! Og han elsker mig ikke mere, det er
sikkert! Det er endogsaa lang Tid siden han gjorde det. — Men
hvad er det for Gader, jeg kører i?" spurgte hun med ét sig selv.
,Her har jeg aldrig været før. ,Det faar jo ingen Ende med alle
de Huse. Ikke andet end Huse, hvor jeg ser hen, og alle de
Mennesker, der bor i dem, hader hverandre. — Naa, lad os nu
se, hvordan mit Liv vil stille sig, hvis alt det, jeg éngang saa iv-
rigt attraaede, skulde gaa i Opfyldelse: jeg opnaar altsaa Skils-
missen, Karénin afstaar mig Seroscha, og jeg bliver gift med
Vronskij.”" — I samme Nu som hendes Tanker fløj hen til Karé-
min, stod han lyslevende for hende med sit matte, udslukte Blik
og sine magre hvide Hænder. Ja, det forekom hende endogsaa,
at hun kunde høre hans ejendommelige Stemme og Lyden af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:07 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0571.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free