Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
566 Anna Karénin
hans knagende Fingre. Og da hun saa mindedes den Følelse, der
engang havde knyttet dem sammen — den skulde ogsaa fore-
stille Kærlighed — gøs det i hende. — ,,Naa, godt; Skilsmissen
kommer altsaa i Stand, og jeg gifter mig med Vronskij," begyndte
hun forfra. ,Men hvad hjælper det mig? Vil Kitty føle en Smule
mere Agtelse for mig end før? — Nej! Vil Seroscha ophøre at
forbavse sig over, at jeg, der før var gift med Karénin, med ét
bliver en andens Hustru? Vil Forholdet mellem Vronskij og mig
nogen Sinde blive anderledes end nu? Er det overhovedet tænke-
ligt, at vi kan blive andet end grænseløs ulykkelige sammen?
— Nej og atter nej!" svarede hun uden mindste Tvivl eller Tø-
ven. ,Vi glider længere og længere fra hinanden. Jeg gør ham
ulykkelig og han mig; han kan ikke forandre sig, og jeg kan
heller ikke blive en anden. Alt, alt har vi prøvet, men intet nyt-
ter — hele Maskineriet er i Stykker. — Se, Tiggerkonen der-
henne med Barnet! Hvor hun sætter et ynkeligt Ansigt op! Hun
bilder sig nok ind, at vi andre skal have Medlidenhed med hende.
Men hvorfor skulde vi det? Den ene har det jo ikke værre end
den anden. Jorden er en Jammerdal og Livet en Plage; vi plager
os selv og plager andre. — Dér kommer tre lange Skoledrenge.
Hør, hvor de ler! Det er, som kunde jeg høre Seroschas Latter!
Ja, der var ogsaa en Tid, hvor jeg troede, at jeg elskede ham;
jeg var altid lige ved at græde af Rørelse, hver Gang jeg tænkte
paa, hvor umaadelig meget jeg holdt af ham. Og dog har jeg kun-
net undvære ham, har kunnet ofre ham for en anden Kærlighed ;
og saa længe denne Kærlighed tilfredsstillede mig, angrede jeg
ikke Byttet."
Saa vidt var hun i sine Betragtninger, da Vognen standsede
uden for den lange lave Stationsbygning.
»Skal jeg tage Billet til Obiralovka?" spurgte Peter, idet han
lukkede Vogndøren op.
Hun var saa optaget af sine Tanker og havde saa fuldstændig
glemt, hvorfor hun var kørt herhen, at det varede længe, inden
det gik op for hende, hvad han mente.
»Ja," svarede hun omsider og gav ham sin Portemonnæ, tog
sin Rejsetaske i Haanden og steg ud.
Medens hun gik gennem Menneskevrimmelen og ind i Iste
Klasses Ventesal, overtænkte hun endnu en Gang, saa godt hun
kunde, hele sin Stilling og overvejede, hvilken af de mange Pla-
ner, der dansede rundt i Hovedet paa hende, hun skulde holde fast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
