- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
567

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anna Karénin 567

ved. Og idet hun snart sænkede sig ned i den dybeste Fortviv-
lelse, og snart klamrede sig fast til Haabet, borede hun Dolken
dybere og dybere i sit stakkels blødende Hjerte. Ventende paa,
at Toget skulde køre frem foran Perronen, satte hun sig hen paa
den runde Sofa midt i Salen og saa” med en Blanding af Uvilje
og Lede paa alle dem, der gik ind og ud. Blot Synet af Menne-
sker foraarsagede hende Kvalme. Men samtidig tog hun under
Overvejelse, hvad hun vilde sige, naar hun traadte ind til Vron-
skij, som vel nu sad og beklagede sig over hende til sin Moder,
uden mindste Tanke for, hvad hun led. Og skønt hun i det ene
Øjeblik sagde til sig selv, at alt var forbi, mente hun dog i det
næste, at der endnu var en Mulighed for, at de kunde blive lyk-
kelige. Aa, hvor det dog var pinligt at elske og hade paa én Gang.
Hvor hun led! Hendes Hjerte bankede saa voldsomt, at det var
lige ved at sprænge hendes Bryst.

XXVI
Det ringede første Gang. Nøgle lapsede Fyre — ordinære
og ubehagelige saa” de ud — kom støjende ind i Salen og talte

højt med hinanden for at tiltrække sig Opmærksomheden. Lidt
efter fik hun Øje paa Peters sløve og dumme Ansigt; og da hun
saa rejste sig, traskede han bagefter for at følge hende ud til Ku-
peen. De støjende Fyre, der nu stod i Nærheden af Døren, blev
pludselig stille, da hun gik forbi dem, men hun lagde dog Mærke
til, at én af dem hviskede noget til de andre, og hun var aldeles
ikke i Tvivl om, at det, han sagde, var en eller anden Plumphed,
der gjaldt hende. Hun steg ind i en tom Iste Klasses Kupé, tog
Plads paa det graa, falmede Sæde og satte sin Rejsetaske ved
Siden af sig. Medens Peter stod udenfor med et fjollet, idiotisk
Grin paa Ansigtet og med den galonerede Hat i Haanden kom en
næsvis Konduktør springende og smækkede Døren i. En Dame
med en vældig Tournure — Anna havde aldrig før set saa ræd-
selsfuld stygt et Væsen — kom løbende forbi med en lille Pige
ved Haanden. Anna hørte Barnet le, og hun fandt, at det var en
højst affekteret og skabagtig Latter. ,Hvor hun skaber sig, det
er naturligvis blot for at man skal lægge Mærke til hende,"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:07 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0573.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free