- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
568

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

7

568 Anna Karénin

tænkte hun. For ikke at ærgre sig mere, rejste hun sig, satte
sig hen i det modsatte Hjørne og vendte Ansigtet mod Vinduet.
Men det første, hendes Blik mødte, var en lille snavset Bonde
med tjavset Haar og Skæg, som bøjede sig ned over Vognhjulene,
medens han gik forbi Kupeen. — ,Jeg synes, jeg kender den af-
skyelige Skikkelse," sagde hun til sig selv, og da hun i det samme
mindedes sin Drøm om den uhyggelige Dværg, rejste hun sig
atter og får skælvende af Rædsel hen mod Døren, ad hvilken hun
var kommet ind.

»Vil De ud?" spurgte Konduktøren, som lukkede op for at
lade en Herre og en Dame slippe ind.

Anna var saa betaget, at hun ikke kunde svare, men heldigvis
skjulte det tætte Slør hendes forfærdede Ansigt for Konduktøren
og de to, der traadte ind. Hun satte sig atter hen i Hjørnet, og
Ægteparret tog Plads lige overfor og begyndte i Smug at mønstre
hendes Paaklædning. Hun fandt, at hun aldrig før havde set to
saa afskyelige Skabninger som disse. Med ét spurgte Herren hen-
de, nærmest for at indlede en Samtale, om han maatte tænde sig
en Cigar, og efter at have faaet Tilladelsen gav han sig til at
tale Fransk til sin Kone. Det var de værste Dumheder, han sagde
til hende, og hun var ikke i Tvivl om, at Fyren kun talte Fransk,
for at hun skulde beundre ham. Hun kunde ogsaa tydeligt mærke,
at de to var lede og kede af hinanden, og at de ikke kunde udstaa
hinanden, og det fandt hun saa rimeligt for begge Parters Ved-
kommende.

Det ringede anden Gang. Trillevogne med Rejsegods rumlede
hen over Perronen, og Støjen, Larmen og Latteren udenfor blev
saa stærk, at den generede hende. Hvorfor lo de derude? Hun
var i den Grad vis paa, at der ikke var fjerneste Grund til Latter,
at hun havde den største Lyst til at putte Fingrene i Ørene for at
undgaa at høre denne ubehagelige Lyd.

Endelig ringede det tredje Gang. Henne fra Lokomotivet lød
der en hvislende Fløjten; det gav et Ryk i Toget, og Herren
lige overfor gjorde Korsets Tegn.

,»Det kunde interessere mig at faa at vide, hvad han egentlig
mener med det," tænkte Anna, idet hun maalte ham forbitret med
Øjnene og derpaa saa’ hen forbi Damen og ud paa Menneske-
vrimmelen, som veg tilbage, da Toget satte sig i Bevægelse.Vognen
rullede forbi Perronen med smaa regelmæssigt tilbagevendende
Stød, hver Gang Hjulene passerede Skinnernes Sammenføjnin-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:07 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0574.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free