Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 569
ger, I stedse hurtigere Fart gik det forbi en lav Mur, et Signal-
apparat og en lang Række Vogne, som holdt paa et Sidespor.
Hjulene rullede lettere hen over Skinnerne, Stødene blev næsten
umærkelige. Nu var der fri Udsigt til begge Sider. Den røde
Aftensol kastede sine gyldne Straaler ind paa Vinduet, og Vin-
den spillede let i Trækgardinet. Vognens lette, glidende Bevæ-
gelse og den friske Luft, der strømmede ind i Kupeen, beroligede
Annas Nerver; hun glemte fuldstændig sine Rejsekammeraters
Eksistens og var atter i Stand til at tage fat paa sine Grublerier.
,Det var rigtigt, det Resultat, jeg kom til før," sagde hun til
sig selv. ,Hvad der saa end sker, vil mit Liv kun blive til Plage
for mig selv og andre. Alle véd vi saa godt, at vi er sat her paa
Jorden for at lide, og dog søger vi at skjule det for os selv. Nej,
vi maa se paa Tingene, som de er. Spørgsmaalet er blot: hvad
er der at gøre?"
»Hvad har vi Mennesker ellers faaet vor Fornuft til? Siger
den os ikke tydeligt nok: Bort med alt det, der trykker!" sagde
Damen lige overfor paa sit slette Fransk og med en selvbehagelig
Grimasse.
Det forekom Anna, at disse Ord besvarede hendes Spørgs-
maal. — ,Ja, bort med alt det, der trykker!" gentog hun for sig
selv, og da hendes Blik faldt paa den tykke rødmossede Mand
og hans magre, sygelige Hustru, blev hun øjeblikkelig klar paa,
at denne Kvinde følte sig ulykkelig og miskendt, og at hendes
Ægtefælle var Skyld deri. Hun kunde se ind i deres Hjerter,
kendte paa Forhaand deres Historie. Men denne Historie inter-
esserede hende ikke, og derfor lod hun den ligge og tog atter
fat paa sine Betragtninger.
»Ja, Hvorfor ikke frigøre mig for det, der piner mig? Hvor-
for ikke slukke Lyset, naar der ikke er mere at se paa? Jo, noget
er der maaske, men det er kun den rene Elendighed! — Hvor-
for gør de unge Fyre ved Siden af dog saa forfærdelig en Støj?
Hør, hvor de taler og ler! — Nej, alt her i Verden er Løgn og
Bedrag. Alt er daarligt — ingenting duer!"
Da Toget standsede ved Obiralovka, steg Anna ud tilligemed
en hel Del andre, men hun holdt sig borte fra disse Mennesker,
som om de var spedalske, søgte ud til Siden af Strømmen og
bestræbte sig for at huske, hvad hun egentlig vilde her. Det var
hende imidlertid næsten umuligt at samle sine Tanker midt imel-
lem alle disse afskyelige Mennesker, som ikke lod hende have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
