Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin Sme
hører det, gætter hun sig let til Resten. Undskyld, Fyrstinde,
den Ugenerthed, hvormed jeg afhandler mine egne Affærer. Vous
savez — les petites miséres de la vie. Og hvad siger De til, at
Fyrstinde Machkij har sendt tusinde Geværer og 12 barmhjertige
Søstre ned til Belgrad? Ja, for De har vel hørt det?"
,Selvfølgelig," svarede Kosnischev tvært.
,Hvor ærgerligt, at De rejser," vedblev Stiva. ,,I Morgen skal
vi nemlig have en Afskedsmiddag for to, som ogsaa vil ned og
slaas med Tyrkerne. Den ene er Bartnjanskij fra St. Petersborg
og den anden vor fælles Ven Vaska Veslovskij. Tænk Dem,
Vaska tager af Sted, skønt han lige er bleven gift! Det er brillant
gjort, ikke sandt? — Finder De ikke ogsaa det, Fyrstinde ?"
Fyrstinden saa” hen paa Kosnischev og svarede ikke. Men
det lod slet ikke til at genere Stiva; han saa” sig smilende om til
alle Sider og vrøvlede videre, det bedste han kunde.
»Hvad siger De!" raabte han, da Fyrstinden fortalte ham,
at Vronskij ogsaa skulde med dette Tog. En let Skygge lagde sig
hen over hans Ansigt, men den gled øjeblikkelig bort igen, og
da han lidt efter ilede hen for at opsøge Vronskij, havde han fuld-
stændig glemt sin fortvivlede Graad ved Søsterens Lig og læng-
tes kun efter at hilse paa Vennen -— Helten, der vilde ned og
kæmpe mod Tyrkerne.
»Med alle sine Fejl og Svagheder er og bliver han dog en
Type paa en rigtig ægte russisk Natur," sagde Fyrstinden, såa
snart Stiva var gaaet. ,Naar det nu blot ikke vil berøre Greven
alt for smerteligt at se ham. Det gør mig unægtelig ondt for den
stakkels Grev Vronskij; Skæbnen. har været ham haard. De taler
vel nok lidt med ham undervejs."
»Ja, hvis der bliver Lejlighed dertil."
»Skønt han aldrig rigtig har hørt til mine Folk, har hans
Lyst til at bringe Ofre for den gode Sag dog næsten fuldstændig
forsonet mig med ham. De véd vel, at han ikke nøjes med at
tage derned, men at han stiller sig i Spidsen for en Eskadron,
som han selv har udrustet."
»Ja, jeg har nok hørt det."
»Der er han," hviskede Fyrstinden og pegede i det samme
paa Vronskij, som kom ind i Salen med sin Moder under Armen.
Han var klædt i dyb Sorg: i lang Frakke og med en sort, bred-
skygget Hat. Stiva gik ved Siden af ham og lod Munden løbe,
men Vronskij stirrede ud for sig med rynket Pande og hørte ikke
37%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
