Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 577
ligefrem nøde ham til at spise. En Tid lang frygtede vi endogsaa
for, at han vilde gøre en Ulykke paa sig selv. — De véd jo nok,
at han engang har villet skyde sig for hendes Skyld," tilføjede den
gamle Dame, hvis Ansigt formørkedes ved denne Erindring. —
"Naa, hun endte da, som saadan en forvorpen Kvinde maa ende.
Det var en led og forsmædelig Død, hun valgte."
Det tilkommer ikke os at dømme," tog Sergjej Ivanovitsch
blidt til Genmæle. ,For Resten kan jeg godt forstaa, at De maa
have gennemgaaet umaadelig meget med ham."
,Aa, mind mig ikke om det! — Den Dag Ulykken skete, var
han ude hos mig paa min Villa. Ud paa Eftermiddagen kom der
et Bud fra hende med et Brev. Alexej skrev straks et Svar og
sendte det af Sted med Budet. Den Gang anede vi jo ikke, at
hun selv var taget ud paa Jærnbanestationen. Da jeg om Aftenen
gik ind paa mit Værelse, fortalte Kammerjomfruen mig, at en
Dame havde kastet sig ind under Toget, lige som det kørte frem
for Perronen. Jeg tænkte øjeblikkelig, at det maatte være hende,
og mit første Ord var: ,Sig det ikke til ham!" Men det var for
sent; de havde allerede fortalt ham det. Budet, som havde set
det hele paa Stationen, var straks løbet tilbage og havde bragt
Efterretningen til Huset. Da jeg kom ind i hans Værelse, teede
han sig som en vanvittig — jeg har aldrig set saa uhyggeligt et
Syn. Uden at sige et Ord styrtede han over Hals og Hoved hen
til Stationen, og da de noget efter kom hjem med ham igen, var
han fuldstændig uden Bevidsthed. Jeg troede først, at han var
død. Prostration compléte! sagde Lægen. Da han saa endelig kom
til sig selv igen, var han aldeles ustyrlig og rasende. — Ja, det
var en forfærdelig Tid!" gentog Grevinden og gjorde en Bevæ-
gelse med Haanden, som for at jage de ubehagelige Minder paa
Flugt. — ,Nej, De maa sige, hvad De vil, men hun var en daar-
lig Kvinde, det er sikkert. Hvad skal det ogsaa til med disse for-
tvivlede Lidonskaber? Hvad fører de til? Og hvad har hun op-
naaet? — Hun har gjort sig selv ulykkelig og forgiftet baade
Karénins og min stakkels Søns Tilværelse. Det er to hæderlige og
brave Mænds Liv, hun har ødelagt."
»Hvordan gaar det hendes Mand ?"
»Jo, han har taget hendes lille Datter til sig. Lige efter Kata-
strofen var Alexej nemlig saa nedbrudt, at de kunde faa ham til
at gaa ind paa alt. Nu fortryder han rigtignok i allerhøjeste Grad,
at han har overladt sit Barn til fremmede, mais enfin, han har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
