Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
582 Anna Karénin
saa” hen paa Kosnischev. ,,Nu skal jeg sende Bud efter ham.
Papa er ogsaa herude; han er nylig vendt hjem fra Udlandet."
Hun sendte Kusken ud efter Ljevin, sørgede for, at de stø-
vede Gæster fik deres Værelser anviste, gjorde Anstalter til Fro-
kosten og skyndte sig derpaa op paa Balkonen, hvor hendes
Fader endnu sad sammen med Dolly.
»Det var Sergjej Ivanovitsch, som kom kørende, og han havde
Professor Katavassov med," sagde hun glad til den gamle Fyrste.
»Puh! Det er et lærd Besøg! Næsten for meget i denne
Varme!" udbrød han leende.
»Ak nej, Papa! Katavassov er saa elskværdig, og Kostja
holder saa meget af ham," sagde Kitty bedende, da hun lagde
Mærke til Faderens ironiske Ansigt.
»Ja ja da! Godt Ord igen!"
»Kære, søde Dolly," henvendte hun sig til Søsteren. ,,Gaa
ned til dem, og hold dem lidt med Selskab. Jeg maa ind til Mitja,
han har ikke faaet det mindste siden i Morges. Nu er han natur-
ligvis vaagen og ligger og skriger." — Og hun skyndte sig bort
for at komme hen til sin elskede Dreng.
Hun havde ikke taget fejl i sin Formodning. Allerede paa
lang Afstand lød Mitjas sunde, kraftige Røst hende i Møde, og
skønt hun fordoblede sine Skridt, saa snart hun hørte hans utaal-
modige Skrig, forekom det hende dog, at det varede en Evighed,
inden hun kom ind i Barneværelset.
,Har han ligget længe og skreget?" spurgte hun Barnepigen,
saa snart hun var inden for Døren. — ,,Kom med ham i en Fart!
Hvor du dog er langsom! Kappen kan du jo altid binde paa ham
senere!" vedblev hun ærgerligt, idet hun satte sig paa en Stol
og traf Forberedelser til at tage imod Barnet, der var lige ved
at skraale Livet af sig.
»Nej, lille Frue, De maa kønt give Tid," indvendte Agafja
Mikhailovna, som nu næsten altid tilbragte sin Fritid i Barne-
værelset. ,Han maa da først gøres rigtig i Stand. — ,,Saa saa—
saa saa—saa saa saa!" nynnede hun over Mitja uden at bryde
sig det mindste om Moderens Utaalmodighed.
Barnepigen bar nu Drengen hen til Kitty, og Agafja fulgte
bagefter med et Ansigt, der straalede af Ømhed.
»Han kender mig! Nej, ved den levende Gud om han ikke
kender mig!" raabte hun med ét saa højt, at hun endogsaa over-
døvede Barnets Skraal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
