Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 583
Men Kitty havde ikke Tid til at indlade sig med hende for
Øjeblikket. Hendes Utaalmodighed, der var vokset i samme Grad
som Mitjas, havde gjort hende saa febrilsk, at det varede tem-
melig længe, inden hun kunde faa ham lagt rigtig til. Og da
hendes Bestræbelser endelig kronedes med Held, var han bleven
saa rasende, at han ikke vilde tage fat, som han skulde.
Endelig — efter at have skreget og skraalet, virret med Ho-
vedet og faaet Mælken forkert i Halsen — lykkedes det Mitja
at faa fat. Han tav, og i samme Nu var Kitty ogsaa fuldstændig
beroliget:
»Hvor det har taget paa ham, den lille Stakkel, han er jo
helt badet i Sved," hviskede hun, idet hun lod sin Haand glide
hen over hans lille Legeme. — , Hvorfor tror du, at han kender
dig?" spurgte hun Agafja, medens hun saa” ned paa Mitjas Øjne,
der tittede op imod hende med et, som det forekom hende,
skælmsk Udtryk, paa hans tykke Smaakinder, der pustedes op,
hver Gang han tog sig en Slurk, og paa hans stumpede røde
Haand, som fægtede i Luften. — ,Det er noget, du bilder dig
ind; skulde han kende nogen, maatte det først og fremmest være
mig," tilføjede hun smilende, uagtet hun i sit Inderste var over-
bevist om, at dette Vidunderbarn ikke alene kendte hende og
Agafja Mikhailovna, men ogsaa alt mulig andet i Verden.
,Jo, naar han bliver rigtig vaagen igen, skal De nok faa det
at se, lille Frue," forsikrede Agafja. ,,Blot jeg gør saadan med
Fingeren, lyser det jo op i den lille Engels Ansigt."
»Naa ja, det kan vi jo altid se siden," hviskede Kitty. ,,Gaa
nu blot, for han er lige ved at falde i Søvn.”
Agafja listede sig bort paa Taaspidserne; Barnepigen trak
Gardinerne for, jagede Fluerne bort fra Vuggens Forhæng, for-
fulgte en stor Bremse, som hvert Øjeblik får med et Bums ind
mod Ruderne, og satte sig derpaa hen bag sin Frue for at vifte
Fluerne bort fra hende og Mitja.
»Det er dog en styrtende Varme, vi har. Naar Vorherre blot
vilde give os en lille Smule Regn," hviskede hun med en søvnig
Stemme, da hun havde siddet lidt.
»Tys! Tys!" svarede Kitty med dæmpet Røst, idet hun tryk-
kede Mitja ømt til sit Bryst og vuggede ham blidt i sine Arme.
Han kæmpede tappert mod Søvnen, lukkede Øjnene afvekslende
op og i og baskede i Luften med sin lille stumpede Arm. Men til
Slutningen maatte han dog give Køb: Armen lammedes, Øjen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
