Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
584 Anna Karénin
laagene blev tungere og tungere, og kun en Gang imellem, naar
han tog et rigtig langt Drag, sendte han Moderen et søvnigt Blik
fra sine fugtige Øjne, der i Halvmørket havde et forunderlig
sorteblaat Skær. Barnepigen kunde heller ikke holde sig vaagen
længer; hun opgav sin Jagt efter Fluerne og faldt hen i en Døs.
»De er nok rigtig i Snakkehjørnet deroppe," tænkte Kitty,
som tydeligt kunde høre den gamle Fyrste og Katavassov tale og
le i Værelset ovenpaa. ,,Det er da ogsaa kedeligt, at Kostja ikke
er hjemme. Ja, han er naturligvis igen ude i sin Bihave. Ganske
vist føler jeg mig lidt ensom, naar han bliver alt for længe der-
ude, men naår alt kommer til alt, er jeg dog glad over, at han
har sine Interesser, som han gaar op i. Han er ogsaa i bedre
Humør nu end i Foraaret. I Moskvå var han saa mørk og ned-
stemt, at jeg ofte var alvorlig bekymret for ham. — Hvor han
dog er snurrig med alle de Skrupler, han gør sig," sagde hun til
sig selv og smilede ved Tanken derom.
Hun vidste godt, at det, som altid pinte hendes Mand, var, at
han manglede Tro, og skønt hun fra sit religiøse Standpunkt
følte sig overbevist om, at han, den vantro, var hjemfalden til
Fordømmelse, gjorde det hende egentlig ikke ulykkelig. Hun var
ikke i Tvivl om, at hans Sjæl, som hun elskede over alt, var
fortabt, og dog kunde hun tænke paa hans Vantro med et Smil
og finde det komisk, at han gjorde sig saa mange Skrupler over
den. — , Hvorfor vil han dog ogsaa læse alle disse dumme filoso-
fiske Bøger?" spurgte hun sig selv. ,,Hvorfor vil han det, naar
han véd, at det, der staar i dem, er Usandhed? Han siger jo
selv, at det er hans højeste Ønske at blive en troende; hvorfor i
Alverden bliver han det saa ikke? Nej, Ulykken er, at han er for
meget ene med sig selv og sine Tanker. Han trænger til en Gang
imellem at have nogen at tale med. Derfor er jeg saa glad over,
at Katavassov er kommet herud; jeg véd jo, at Kostja holder saa
meget af at disputere med ham." — Her blev hun greben af en
nervøs Ængstelse for, at Agafja skulde have glemt at lægge rene
Lagner paa Sengene i Gæsteværelserne, og det gjorde hende
saa urolig, at hun kom til at ryste, hvilket generede Mitja i den
Grad, at han aabnede sine Øjne og saa’ bebrejdende paa hende.
»Saa snart jeg gaar herfra, vil jeg selv undersøge, om alt er i
Orden," besluttede hun og vendte derpaa atter tilbage til sine
tidligere Tanker.
»Ja, Kostja er en vantro,” sukkede hun. ,,Men hellere det end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
