Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 587
Hun slæber ham fra det ene Sted til det andet," bemærkede
den gamle Fyrste leende. ,Jeg raadede hende til at gaa ned i Is-
kælderen med ham."
»Naa, hvad tager du dig saa for i Øjeblikket?" spurgte Sergjej
Ivanovitsch, idet han gik hen til sin Broder.
Ikke noget særligt! Jeg er optaget af mit Landvæsen som
sædvanlig," brummede Ljevin. — ,Vi har længe ventet dig.
Nu slaar du dig vel til Ro hos os."
,Jeg bliver her højst 14 Dage; mine mange Forretninger kræ-
ver nemlig, at jeg snart vender tilbage til Moskvå," svarede Ser-
gjej Ivanovitsch. — ,Nej, se engang dérhen," tilføjede han hen-
vendt til Dolly og pegede med sin Parasol paa nogle smaa hvide
Skyer, som dukkede op i Horisonten. ,,Det betyder Regn!"
De skal ret have Tak for, at De vilde komme," sagde Ljevin,
der imidertid var gaaet hen til Katavassov.
;Det har længe været min Hensigt at se ud til Dem. Nu kan
vi da faa os en rigtig gemytlig Disput som i gamle Dage. — Har
De saa læst Spencer?"
»Nej, ikke helt ud. Han interesserer mig ikke mere.”
Ih, hvad hører jeg! — Hvorfor er han da faldet i Unaade
hos Dem, om jeg maa være saa fri at spørge ?"
»Jo, jeg skal sige Dem, jeg er kommet til den Overbevisning,
at jeg ikke hos ham finder Løsningen paa de Spørgsmaal, som
interesserer mig saa dybt. — Naa, men det kan vi jo tale nær-
mere om siden. — Har De Lyst til at gaa med hen til Bihaven?"
henvendte han sig derpaa til hele Selskabet og førte det saa med
Børnene i Spidsen ind paa en Sti, der snoede sig langs en Eng,
hvor blaatoppet Kohvede og grøn Nyserod ”) tittede frem mellem
Græs og Star. Efter at have anbragt sine Gæster paa nogle
Bænke, der overskyggedes af et Par unge Aspetræer, gik han
selv ind i Bihaven for at hente Agurker, Honning og Brød til
store og smaa.
,Kan du gætte, hvem Sergjej Ivandvitsch har talt med under-
vejs?" spurgte Dolly ham, da han atter viste sig i Laagen. —
Ingen andre end Vronskij! Han tager ned til Serbien."
»Naa ja, det maa jo være Vand paa hans Mølle," svarede
Ljevin. — ,Strømmer der endnu lige saa mange frivillige der-
ned?" spurgte han Broderen.
z=) Blaatoppet Kohvede (Melampyrum nemorosum) og grøn Nyserod (Helleborus viridis)
er Planter, der søges af Bierne. O.A.
=
oe ide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>