Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 589
Sergjej Ivanovitsch var øjensynlig ikke af samme Mening som
Katavassov, for han rynkede Panden og sagde lidt ærgerligt:
,Her er slet ikke Tale om Folkets Vilje; det er Menneske-
kærligheden, der er sat i Bevægelse. Man myrder vore Brødre
— Folk, der har samme Tro som vi — og skaaner ingen, hverken
Mænd, Kvinder, Børn eller Oldinge. Det oprører os, og saa kap-
pes vi om at drage derned for at gøre Ende paa disse Rædsler.
Hvis du for Eksempel gik paa Gaden og saa’ en drukken Mand
mishandle en værgeløs Kvinde, vilde du jo ogsaa kaste dig over
Slyngelen for at befri det stakkels Offer!"
»Men jeg vilde ikke dræbe ham," bemærkede Ljevin.
»Jo, du vilde."
»Det skal du ikke være saa vis paa. Jeg vilde følge Øjeblik-
kets Indskydelse, og hvorledes den vilde blive, kan jeg ikke sige
i Forvejen. Men den Bevægelse, der her er Tale om, beror ikke
paa nogen Indskydelse — den er kunstig og opstyltet.”
»Ja, det mener du nu, men der er andre, som ikke tænker saa-
ledes," tog Sergjej Ivanovitsch lidt ærgerligt til Genmæle. ,,End-
nu lever der hos Folket en Tradition om den Tid, da det sukkede
under Halvmaanens Aag. Nu har det hørt sine lidende Brødres
Røst og er vaagnet til Bevidsthed."
»Det er muligt," sagde Ljevin undvigende, ,,;men jeg har ikke
lagt Mærke til en saadan Bevægelse, hverken hos mig selv eller
mine Omgivelser. Og jeg hører dog ogsaa med til Folket."
»Ja, mig gaar det paa samme Maade," kom Fyrsten ham til
Undsætning. ,Jeg var i Udlandet, da Urolighederne begyndte, og
kunde slet ikke forstaa, hvorfor alle mine Landsmænd blev greb-
ne af denne pludselige Kærlighed til deres slaviske Brødre, da
jeg dog slet ikke selv følte den ringeste Ømhed for dem. Jeg var
noget ked over min egen Ligegyldighed og begyndte allerede at
tro, at jeg var et Uhyre i Menneskeskikkelse, eller at Karlsbader-
vandet havde slaaet sig paa mit Hjerte. Men da jeg saa kom til-
bage, blev jeg noget beroliget; jeg opdagede nemlig, at der her-
hjemme fandtes andre, der ikke interesserede sig en Smule mere
for deres slaviske Brødre end jeg. Min Svigersøn for Eksem-
belrer
»Hvad den enkelte mener i denne Sag, har ingen Værd,"
afbrød Sergjej Ivanovitsch ham. ,,Husk, at hele det russiske Folk
tydeligt har givet sin Vilje til Kende."
Leo Toølstoy: Anna Karénin 38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
