Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vel var sig sin egen fortryllende Svaghed bevidst, men at hun
hverken vilde eller kunde aflægge den.
Midt i den Samtale om Politik, som nu udspandt sig imellem
dem, kom Anna Pavlovna pludselig i stærk Affekt.
„Nej, nej!“ sagde hun ivrigt. „Tal ikke til mig om Østerrig.
Maaske jeg slet ikke forstaar mig derpaa, men jeg mener nu
alligevel, at Østerrig aldrig har villet og heller ikke vil have Krig.
Det vil lade os i Stikken, og Rusland vil komme til at staa ene i
sin Mission som Europas Frelser. Ja, der forestaar vor herlige og
mageløse Kejser en stor Rolle i Verdensbegivenhederne, men
han er ogsaa saa dydig og god, at Vorherre vil give ham Styrke
til at fuldbyrde sit Værk og knuse Revolutionens Hydra, der
præsenterer sig i denne Skurks og Morders afskyelige Skikkelse.
Vi skal hævne de retfærdiges Blod, der raaber mod Himlen! Ja
vi! siger jeg, thi hvilken af de andre Magter skal vi stole paa?
England — dette Kræmmerrige — forstaar ikke og vil aldrig
forstaa Kejser Alexanders ophøjede Tankemaade. Det har nægtet at
rømme Malta og holder os hen med intetsigende Løfter. Og
Preussen — det har allerede erklæret, at Bonaparte var
uovervindelig, og at hele Europa i Forening intet kunde udrette imod
ham. Nej, jeg stoler hverken paa Hardenberg eller paa
Haugwitz; Preussens saa meget omtalte Neutralitet er kun et
Skalkeskjul, men jeg stoler paa Guds Bistand og tror fuldt og fast paa
vor kære Kejsers Mission. — Ja, han vil frelse Europa!“ sagde
hun begejstret og standsede pludselig med et Smil over sin egen
Ivrighed.
„Naa, og jeg mener nu,“ sagde Fyrsten ligeledes smilende, „at
hvis man havde sendt Dem i Stedet for Winzingerode[1], saa vilde
De have taget Preusserkongen med Storm. De er saa veltalende.
— Men vil De ikke glæde mig med en lille Kop Te?“
„Ak kære Fyrste, hvor har jeg dog mine Tanker henne!“
svarede hun i en beklagende Tone og skyndte sig at skænke ham
en Kop. — „Men véd De ogsaa, hvem der kommer her i Aften?
To højst interessante Personligheder, som det vil glæde Dem at
træffe sammen med. Den ene, Vicomte de Mortemart, er i Slægt
med Montmorencys, en af de første Familier i Frankrig — han
er altsaa en af de rigtige gode Emigranter — og den anden,
Italieneren Morio, er en fænomenalt begavet Abbate, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
