Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred
Fyrsten var en smuk ung Mand af Middelhøjde med et lidt koldt
Ansigt og bestemt mejslede Træk. Alt hos ham, lige fra hans
trætte, sørgmodige Blik til hans rolige, afmaalte Gang, dannede
en stærk Modsætning til hans Hustrus urolige, livlige Væsen, der
lod til at irritere ham i høj Grad. Og saa lidt forstod han at skjule
sit Mishag med hende, at han, hver Gang hans Blik tilfældigt
faldt hen paa hende, vendte sig bort med en ærgerlig Grimasse,
der misklædte hans ellers saa smukke Ansigt. Han gik hen til
Anna Pavlovna, kyssede hendes Haand og saa’ sig med en vis
Lede om i Selskabet.
,Naa, jeg hører, at De tænker paa at drage i Krigen, Fyrste,”
sagde Anna Pavlovna.
»Ja, som De véd, har General Kutusov taget mig til sin Adju-
dant.”"
»Og Deres Hustru — hvor gør De af hende?"
»Aa, hun tager hjem til min Faders Gods."
»Og De skammer Dem slet ikke over at berøve os Deres yn-
dige Kone?"
»Andrej!’" sagde den lille Fyrstinde i sin sædvanlige kokette
Tone. ,Du skulde blot have hørt den mageløse Historie, som Vi-
comten fortalte om Mille. Georges og Bonaparte!"
Hendes Mand svarede ikke, men rynkede Brynene, og da
Pierre, der lige fra hans Indtræden i Salen havde fulgt ham med
glade og venlige Blikke, nu gik hen til ham og berørte hans Arm,
vendte han sig om med en ærgerlig Mine, der dog øjeblikkelig
forsvandt, saa snart han fik Øje paa Pierres smilende Ansigt.
»Hvad, er Du her? — Det er nyt at se Dig i stort Selskab!"
sagde han forbavset.
»Ja, jeg vidste jo, at I vilde komme," svarede Pierre. —
,Hør jeg kigger lidt op til jer senere, hvis I da vil have mig,"
tilføjede han hviskende for ikke at forstyrre Vicomten, som end-
nu stadig sad og fortalte.
»Nej, vi vil ikke have dig!" hviskede Fyrsten smilende og
trykkede Pierres Haand for at vise ham, at Spørgsmaalet var
overflødigt. Han vilde have tilføjet noget, men kom ikke saa vidt,
da der i det samme opstod almindeligt Røre i Selskabet, foranle-
diget ved, at Fyrst Kuragin og hans Datter brød op.
»Ja undskyld, kære Vicomte," sagde Fyrst Vasilij venligt,
idet han nødte Mortemart, der vilde rejse sig, til at blive sidden-
de, ,men dette ulykkelige Bal hos Ambassadøren berøver os des-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
