Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 » Krig og Fred
»Tro mig, Fyrstinde, jeg skal gøre, hvad jeg kan,’ svarede
Fyrst Vasilij koldt, ,men til Kejseren kan jeg ikke godt tale om
denne Sag. Nej, henvend Dem heller til Rumjanzov eller til Ga-
litzin. Det er vist det fornuftigste, De kan gøre.”
Damen, der saa ivrigt talte sin Søns Sag, hed Fyrstinde Dru-
betzkoj og hørte til en af de første Familier i Rusland, men ube-
midlet som hun var, havde hun for mange Åar siden trukket sig
tilbage fra Verden og stod nu uden formaaende Venner og Be-
£: | kendte. Hun var kommet til Petersborg alene for at faa sin Søn
f— anbragt i Garden, og det var i Haab om at træffe Fyrst Vasilij,
at hun havde inviteret sig selv til Anna Pavlovnas Selskab. Hans
kølige Svar virkede derfor i høj Grad nedslaaende paa hende,
Å men hun skjulte sin Skuffelse og smilede lige saa huldsaligt som
== før.
g | »Hør, Fyrste," sagde hun uden at slippe hans Haand, ,jeg har
Ha aldrig før bedt Dem om noget og agter heller ikke at gøre det i
Fremtiden. Heller ikke kan De beskylde mig for, at jeg nogen
Sinde har mindet Dem om alt, hvad De skylder min afdøde Fa-
der. Men ru siger jeg til Dem: Gør for Guds Skyld dette for min
Søn, og jeg skal da hele mit Liv være Dem taknemmelig. Saa,
bliv nu ikke vred, Fyrste, men lov mig at gøre det. Jeg har talt
SÆL til Galitzin om Sagen, men han har afslaaet at hjælpe mig. —
AN Vær nu god og venlig, som De var i gamle Dage," tilføjede hun
RH og tvang sig til at smile, medens Øjnene stod fulde af Taarer.
»Papa, vi kommer for sent!" sagde Fyrstinde Helene henne
MD ved Døren, idet hun vendte sit smukke Ansigt om imod Faderen.
x. At have Indflydelse i denne Verden er en Kapital, og det gaar
i med den som med alle andre Kapitaler, at man maa holde Hus
n med den, før at den ikke skal gaa tabt. Fyrst Vasilij vidste dette
| i trods nogen og gik derfor sjældent i Ilden for andre, men fore-
HI trak at virke for sig selv. Imidlertid følte han dog, da Fyrstinde
— RR Drubezkoj rettede denne sidste Appel til ham, noget, der lignede
=— HH Samvittighedsnag, for han skyldte virkelig hendes afdøde Fader
| sin første Forfremmelse paa Embedsstigen, og desuden mærkede
fi han tydeligt, at hun hørte til de Mødre, som, naar de først har sat
RED sig noget i Hovedet, bliver ved at plage en, indtil de har naaet
deres Maal. Og navnlig den sidste Omstændighed virkede saa
Ét UN stærkt paa ham, at han opgav al yderligere Modstand og beslut-
i tede sig til at hjælpe hende.
»Kære Anna Mikhailovna," sagde han i sin sædvanlige ned-
>
les /-F0-F0
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
