Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s BEER
Krig og Fred 27
Ja," sagde han omsider ganske forpustet, ,og paa den Maade
bkreee fer 2 Rs hele Byen at vide ....…. ate BE HM SKE g=
Og dermed var Historien ude, men skønt ingen havde forstaaet
hverken det vittige i den, eller hvorfor den absolut maatte for-
tælles paa Russisk, var dog baade Anna Pavlovna og flere andre
af Selskabet Fortælleren taknemmelige, fordi han paa saa takt-
fuld og delikat en Maade havde gjort Ende paa den uheldige
Vending, som Samtalen, takket være Monsieur Pierres upas-
sende Ytringer, havde taget.
V.
Saa snart Historien var overstaaet, brød Gæsterne op, og alle
takkede, efterhaanden som de gik, Anna Paylovna for den mage-
løse Aften, de havde tilbragt hos hende.
Pierre, der var mellem de sidste, havde forskellige Genvor-
digheder at bestaa, inden han slap ud. Høj, tyk og sværlemmet
som han var, og dertil udrustet med et Par Hænder, som just
heller ikke udmærkede sig ved deres Lidenhed, var han i det
hele taget ikke skabt til at bevæge sig med Ynde i Selskabslivet.
Han havde ikke Idé om at træde ind i em Salon, men endnu
mindre om at trække sig ud af den paa en passende Maade, og
som det sig hør og bør med et forbindtligt Ord til Værtinden i i
Huset. I Aften var han nu særlig uheldig, thi da han rejste sig
for at gaa, begik han den Fadæse at tage en trekantet Hat med HM
en vældig hvid Fjer i Stedet for sin egen, og den stod han saa i
og krammede i Hænderne, indtil dens Ejermand affordrede ham
den. Og af den Slags Dumheder gjorde han flere, men hans God-
modighed og Skikkelighed var saa stor, at enhver bar over med
hans Distraktion og Kejtethed. Ja, om det saa var Anna Pavlovna,
vendte hun sig imod ham, da han passerede hende, og bad ham
om snart igen af glæde hende med sit Besøg. ,,Men jeg haaber
rigtignok," tilføjede hun, ,at De til den Tid vil have anskaffet
Dem nogle andre og bedre Meninger."
Han svarede ikke, men saa’ kun paa hende med sit gode,
ærlige Smil, der fortalte hende og alle andre, at han var en
sjælden prægtig og brav Fyr, hvordan saa end hans Meninger
var.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
