- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
37

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



Krig og Fred 37

det, at jeg ikke kan fatte nogen alvorlig Beslutning, og mine
Penge svinder som Dug for Solen. Anatole har inviteret mig til .
Aften, men jeg gaar ikke derhen.”
»Tør du give mig dit Æresord paa, at du ikke gør det?"
»Ja!" svarede Pierre resolut. — ,,Dér har du det!"

VIII

Skønt Klokken var over ét, da Pierre forlod sin Ven, var det
dog næsten lige saa lyst udenfor som midt paa Dagen. Hvor fri-
stende det end er at forlænge en saadan dejlig Midsommernat i
Petersborg saa længe som muligt, satte Pierre sig dog op i en
Hyrevogn, fast bestemt paa at køre lige hjem, men jo længer han
kørte, desto mere følte han Umuligheden af at falde i Søvn i
denne Nat, der var saa klar og skøn, at den snarere lignede en
straalende Morgen. Og medens hans Blik gled hen over de lange,
tomme Gader, kom han til at tænke paa, at der nu var Liv og
Lystighed oppe hos Anatole. Han kendte Aftenens Program: først
Spil, saa Drik, og til Slutningen andre Forlystelser, som Pierre
fandt megen Behag i.

»Hvad om jeg kørte derhen?" sagde han til sig selv, men |
huskede i det samme, at han havde givet Fyrst Andrej sit Æres-
ord paa at blive derfra. Ikke desto mindre blev han, som det saa
ofte gaar svage Naturer, et Øjeblik efter betagen af en saa heftig |
Lyst til paa ny at prøve disse vilde Løjer, som han kendte saa H
godt, at han besluttede sig til at køre derhen. Hans Æresord be- [|
tød jo intet, da han havde lovet Fyrst Anatole at møde, forinden j
han gav det. Og desuden havde et Æresord egentlig ikke meget il
at sige, naar man tænkte paa, at han kunde dø allerede i Morgen J
eller opleve noget saa mærkeligt, at Betydningen af et Løfte i i
en hvilken som helst Form svandt ind til intet. Og i Kraft af dette |
sidste Ræsonnement gav han saa Kusken Ordre til at køre hen til til
Anatoles Bopæl. lg

Efter ti Minutters Kørsel standsede Vognen uden for et stort Hk
Hus, som laa ved Siden af Hestgarderkasernen, og Pierre sprang IE
saa ud, stolprede op ad en oplyst Trappe og gik ind ad en Dør, |
som stod vidaaben. I den forreste Stue var der ingen, men et helt |
Kaos af Overfrakker og Galocher, istrøet med tomme Flasker,

Leo Tolståy: Krig og Fred. I 3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free