Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 Krig og Fred
din Fremtid afhænger af ham. Husk nu, hvad jeg siger, min kære
Dreng, og vær saa elskværdig, som kun du kan være det."
»Ja, og dog er jeg vis paa, at der ikke kommer andet end
Skam og Ydmygelse ud af denne Ekspedition," svarede Sønnen
koldt. ,,Men jeg har jo nu engang givet dig mit Løfte, og før din
Skyld skal jeg ogsaa gøre, hvad du ønsker.”
Da Moder og Søn traadte ind i den støre Vestibule, der var
prydet med Spejle og mægtige Statuer i Nischer, modtoges de af
en galoneret Svejtser, der først mønstrede Fyrstindens gamle af-
jaskede Saloppe med et mistænksomt Blik og derpaa spurgte
dem om, hvem de ønskede at tale med. Og saa snart han fik at
vide, at Besøget gjaldt selve Greven, skyndte han sig at meddele,
at hans Excellence havde det meget daarligt i Dag og ikke tog
imod nogen som helst.
»Lad os køre igen, Moder," sagde Boris paa Fransk og trak
sig lidt tilbage.
»Tys, min Dreng," hviskede Moderen bønfaldende og lagde
Haanden paa hans Arm for at berolige ham, og Boris blev saa
staaende og saa” tvivlraadigt paa hende.
»Hør min Ven!’’ sagde Fyrstinden i sin venligste Tone til den
støre Svejtser, der spærrede hende Vejen. ,Jeg véd godt, at Gre-
ven er meget syg .... det er netop derfor, jeg er kommet ....
jeg er nemlig i Familie .... meget nær i Familie med ham. Men
da han nu ikke kan taale at modtage os, ønsker jeg, at De viser
os op til Fyrst Kuragin. Vil De melde Fyrstinde Drubetzkoj og
Søn!"
Svejtseren trak med et mørkt Ansigt i Klokkestrengen, blev
staaende med Ryggen til dem og lod saa Beskeden gaa videre til
Tjeneren, da denne viste sig paa Trappen.
Fyrstinden rettede lidt paa Folderne i sin falmede Silkekjole,
underkastede sin Paaklædning et flygtigt Eftersyn i det nærmeste
Spejl og begav sig derpaa frejdigt op ad den brede, tæppelagte
Trappe.
»Ja, saa husker du jo nok, hvad du har lovet mig, min egen,
kære Dreng!" hviskede hun til Sønnen og lagde igen sin Haand
beroligende paa hans Arm. Boris fulgte hende tavs og med ned-
slagne Øjne, og de traadte nu begge ind i et stort Gemak, vistnok
en Forsal, efter de mange Døre at dømme. Lige som de skulde
til at spørge en gammel Tjener, der rejste sig høfligt ved deres
Indtræden, om den videre Vej, kom Fyrst Vasilij ud af den nær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
