Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 61
meste Dør sammen med en mørkhaaret Mand af et distingveret
Udseende.
»Og det er altsaa ganske sikkert, Doktor?’’ sagde Fyrsten
fil sin Ledsager, i hvem Fyrstinden genkendte den berømte Dok-
tor Lorraine fra St. Petersborg, som formodentlig var kaldet her-
ned i Anledning af Grevens Sygdom.
»Nej, sikkert er intet, Fyrste — errare humanum est,” sva-
rede Doktoren med en udpræget fransk Akcent.
»Ja, det forstaar sig!" syarede Fyrst Vasilij, og da han i det
samme opdagede Fyrstinde Drubetzkøj og hendes Søn, affærdi-
gede han Lægen med et Buk og gik hen imod dem med et for-
bavset og spørgende Ansigt. Boris lo i sit stille Sind, da han op-
dagede, at Moderens Øjne pludselig fik et bedrøvet og kummer-
fuldt Udtryk.
»Ak ja, det er rigtignok under sørgelige Omstændigheder, at
vi atter skulde mødes, Fyrste!" sagde hun i en ynkelig Tone. —
»Øg hvorledes har den kære syge det?’" vedblev hun uden at
lade sig forstyrre af hans kolde, haanlige Blik.
Fyrst Vasilij svarede ikke, men saa” stadig spørgende paa
hende og Boris. Og da denne bukkede høfligt, besvarede han
ikke hans Hilsen, men vendte sig mod Fyrstinden og antydede
ved en lille Gestus, at den syges Tilstand var haabløs.
»Er det muligt!" raabte Fyrstinden. ,,Ak, det er forfærdeligt
— skrækkeligt at tænke sig! — Det er min Søn!" tilføjede hun
og pegede paa Boris. ,,Han ønsker personlig at takke Dem for
Deres store Godhed imod ham." Boris bukkede igen høfligt.
»Vær overbevist om, Fyrste, at jeg aldrig, saa længe jeg aander
og lever, skal glemme, hvad De har gjort for os.” |
»Det glæder mig oprigtigt, kære Anna Mikhailovna, at jeg
har kunnet gøre Dem denne lille ubetydelige Tjeneste," sagde |
Fyrsten i allerhøjeste Grad nedladende og purrede lidt op i sit i
Kalvekrøs. — ,,Naa, lad mig nu se, at De opfører Dem godt og
viser Dem duelig i Tjenesten," henvendte han sig pludselig i en
streng Tone til Boris. ,Er De her med Permission?" |
»Nej, jeg skal først melde mig ved mit ny Regiment om 14 |
Dage, Deres Excellence!” svarede Boris uden at vise ringeste (HE
Tegn til, at han følte sig fornærmet over den ubehagelige Tone, il
han blev tiltalt i, og med et saa roligt og ærbødigt Ansigt, at Fyr- |
sten saa” opmærksomt paa ham.
»Bor De hos Deres Moder?" spurgte han naadigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
