Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred HS
»Naa, ja, ja, min Ven. De kommer nok frem, hvad enten De
staar i Kavaleriet eller Infanteriet," sagde Schinschin, idet han
klappede ham paa Skulderen og tråk Benene ned fra Ottomanen,
og han og Greven, der nu mente, at de havde nydt Berg tilstræk-
keligt, gik saa ind i Salonen efterfulgt af de andre.
Herinde sad man og ventede med Længsel paa, at der skulde
blive givet Tegn til at gaa til Bords. Enhver véd, hvor kedelig
denne Ventetid er. Ingen har Lyst til at begynde en længere Sam-
tale, fordi man kun tænker paa Suppen, og paa den anden Side
kræver Velanstændigheden dog, at man siger noget, om ikke for
andet, saa for at skjule sin Utaalmodighed. Herren og Fruen i
Huset ser paa hinanden med spørgende Blikke, og Gæsterne,
som opfanger disse, søger forgæves at gætte, hvad man venter
paa: om det er en af de indbudne, der kommer for sent, eller
om der er indtraadt et eller andet Uheld med Maden.
Pierre, der lige var kommet, bredte sig i en Lænestol, som
han tilfældig var dumpet ned i, og spærrede Vejen for alle, som
skulde forbi, med sine mægtige Ben.
Grevinden, som havde taget sig paa at konversere ham, gjor-
de sig al mulig Umage for at faa ham paa Gled, men han svarede
hende kun med Enstavelsesord og saa” ud, som om han ledte efter
nogen gennem sine Briller. Han virkede trykkende paa den øvrige
Del af Selskabet, men selv lagde han ikke Mærke dertil. De
fleste af de tilstedeværende, der alle kendte hans Historie med
Bjørnen, saa nysgerrigt paa denne tykke, fredeligt udseende Kæm-
pe og forbavsedes over, at dette klodsede Murmeldyr havde været
med til at gøre saadanne Spilopper.
»De er nok først kommet før nogle Dage siden," sagde Grev-
inden.
»Ja — jo — ja," svarede han distræt og saa” sig om i Sa-
lonen.
»Og De har ikke truffet min Mand endnu?"
»Nej, endnu ikke," sagde han og smilede umotiveret.
»De har nylig været i Paris, hører jeg. — Det maa være en
meget interessant By,"
»Hm, ja — jo — ja, meget interessant.”
Grevinden vekslede et Blik med Fyrstinde Drubetzkoj, som
straks satte sig hen til den unge Mand og begyndte at konversere
ham om hans Fader, men han svarede ogsaa hende med Ensta-
velsesord, I Salonen gik Samtalen ellers nogenlunde livligt, og en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
