Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 Krig og Fred
forvirret Blanding af løsrevne Sætninger og Ord som: ,,Rasu-
movskijs! — Aa, hvor yndigt! — Grevinde Apraxins Bal! — Gud,
hvor dejligt!" summede en om Ørene.
Endelig, langt om længe, viste den længselsfuldt ventede
Marja Dmitrjevna sig i Døren, og dette var Signalet til, at alle,
undtagen nogle ganske enkelte af de ældre Damer, ærbødigt rej-
ste sig. Dragonen var en meget høj og meget fyldig Dame paa
halvhundrede Aar med en statelig Holdning og smukke sølvgraa
Krøller. Hun blev staaende et Øjeblik paa Tærskelen og møn-
strede hele Selskabet, medens hun satte sine vide Pufærmer i de
rette Folder,
»Jeg ønsker dig til Lykke, kæreste Veninde! Gid Held og
Lykke følge dig og alle dine!" sagde hun med en dyb og kraftig
Stemme, der fyldte hele Stuen. — ,Naa, og hvordan lever du,
din gamle Synder?’’" henvendte hun sig dernæst til Greven, som
kyssede hende ærbødigt paa Haanden. ,,Ja, du keder dig vel i
Moskvå — du savner Hundene og Jagten — men det maa du
finde dig i, min Ven, for naar Kyllingerne vokser til," — hun
pegede paa de unge Piger — ,maa man holde Udkig med Frier-
ne, hvad enten det smager en eller ej."
»Ih, se Goddag, min lille raske Kosak!’" sagde hun til Nata-
scha, der kom springende hen imod hende, og klappede hende
paa Kinden. ,Ja, jeg véd jo nok, at du er en stor Spilopmager,
men derfor er vi lige gode Venner — ikke sandt?"
Natascha kyssede hende venligt og tillidsfuldt paa Haanden,
og Dragonen trak saa et Par pæreformede Rubin Ørenringe op af
en umaadelig Ridicule og overrakte dem til den lille Pige, der
straalede af Henrykkelse og blev ildrød i Hovedet af Glæde.
Da Marja Dmitrjevra vendte sig fra Natascha, fik hun pludse-
lig Øje paa Pierre, der stod i Nærheden og iagttog hende med
øjensynlig Interesse.
»Ej ej, min lille Ven, kom engang lidt herhen!" sagde hun
med en Stemme, som hun søgte at gøre blød og indsmigrende. —
»Nej, herhen!’" kommanderede hun og vinkede ham hen til sig.
Pierre kom et Par Skridt nærmere og saa’ forbavset paa
hende gennem sine Briller.
»,Herhen, herhen, min lille Ven! Ja, din Fader har jeg ogsaa
engang læst Teksten, medens han endnu stod i sine Velmagts-
dage, og nu byder Vorherre mig at sige dig Sandheden." — Hun
tav lidt, og alle ventede med Spænding paa, hvad der videre vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
