- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
82

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

82 Krig og Fred

lige over for mig!" udbrød Natascha pludselig og standsede midt
i Farten. ,Nej, hvor jeg maa le, naar jeg tænker paa ham!"

Sonja, der endnu ikke havde faaet alt Støvet rystet af sin
Kjole, hoppede med lette Skridt bag efter Natascha ind i Salen.
Saa sang de unge Kvartetten ,,Kilden", og derpaa mødte Nikolaj
med en Romance, som han først for nylig havde indstuderet. Or-
dene, der gjorde stor Lykke, var følgende:

Jeg ene om i Haven vanker,

Belyst af Lunas Sølverskær.

Men vige måa de mørke Tanker,

Thi jeg jo véd, du har mig kær!

Jeg hører Harpens gyldne Strenge,

De lyder sødt i Natten ud,

Harmonisk, mildt og blødt de klinger

Og bringer Bud fra dig, min Brud,

Det sidste Bud — min Rose rød,

Thi ak i Morgen er jeg død!
Og næppe var han færdig, før Musikken inde i Balsalen spillede
op til Dans, paa hvilket Signal hele Ungdommen skyndsomt for-
lød Klavikordet.

Inde i Salonen sad Pierre ved Siden af Schinschin, der havde
vist ham den lidet misundelsesværdige Ære at indlade sig i en
politisk Samtale med ham. Men midt under denne kom Natascha
ind, gik lige hen til Pierre og nejede nok saa kækt for ham.

»Mama har sagt, at jeg skulde engagere Dem til en Dans!"
sagde hun smilende og rødmende.

»Ja, naar jeg blot ikke bringer Forstyrrelse i Turene, men
hvis De vil være min Læremester, saa kan vi jo forsøge," sva-
rede Pierre, der bøjede sig helt ned imod hende, for at hun kunde
lægge sin lille Haand i hans Arm, og derpaa førte hende ind i
Dansesalen. Medens Parrene stillede sig op, og Musikken stemte
Instrumenterne, sad Pierre ved Siden af sin lille Dame, som hav-
de ondt ved at skjule sin Glæde over, at hun skulde danse sam-
men med de voksne og oven i Købet med en Herre, der lige var
kommet hjem fra Udlandet. Og medens hun legede med en stor
Vifte, som en af Damerne havde givet hende at holde, sad hun
med en fuldstændig Verdensdames Holdning og Manerer og talte
smilende med sin Kavaler.

,Aa, se engang paa hende, er hun ikke mageløs?’’ sagde
Grevinden, der gik gennem Salen med en anden Dame, og
pegede paa Natascha, som blev ildrød i Hovedet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free