Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 85
en stærk Uro, Ængstelse og Forstyrrelse i hele Huset, og uden
for dette havde der samlet sig en stor Flok Mennesker, som alle-
rede spekulerede i den forestaaende Begravelse, men dog sør-
gede for saa vidt muligt at holde sig skjult bag den lange Vogn-
række, der var kørt op foran Porten.
Generalguvernøren, som i de sidste 8 Dage daglig havde sendt
sine Adjudanter for at høre til den syges Befindende, var i Aften
mødt personlig for at tage Afsked med den berømte Magnat,
Kejserinde Katerines samtidige, og da han forlod Sygeværelset,
hvor han havde tilbragt en halv Time ene med den døende, og
traadte ud i det prægtige Forgemak, der var fuldt af Mennesker,
rejste alle sig ærbødigt. Guvernøren svarede flygtigt paa de
mange respektfulde Hilsener, der sendtes ham, og søgte hurtigst
muligt at slippe gennem den Skærsild af nysgerrige Blikke, hvor-
med de tilstedeværende bombarderede ham. Fyrst Vasilij, der var
bleven kendelig bleg og mager i de sidste Dage, fulgte ham ud og
vendte efter at have opfyldt denne Pligt atter tilbage til Forgemak-
ket og tog Plads i en Lænestol, i hvilken han lagde sig mageligt
tilbage, skyggende med Hænderne for Øjnene. Men da han hav-
de siddet lidt, rejste han sig igen og gik, seende sig uroligt om til
alle Sider, hurtigt ud af Salen og derfra gennem en lang Korridor
hen til den ældste Fyrstindes Værelse.
Inde i det dunkelt oplyste Forgemak hørte man kun hviskende
Tale, og hver Gang der traadte en ind eller ud af Sygeværelset,
blev der almindelig Tavshed, og alle kastede da nysgerrige Blik-
ke hen til Døren.
»Ja, til Støv bliver vi alle!" sagde en ærværdig gejstlig til en
Dame, der sad ved Siden af ham og lyttede med Andagt til hans
Ord. ,,Alle vandrer vi Støvets Veje!"
»Men mon det ikke er for sent at give ham den sidste Olie?"
mente Damen. ,,Han er jo ikke ved sin Bevidsthed mere.”
»Sakramentets Mysterier formaar ingen at udgrunde!"’ sva-
rede den gejstlige højtideligt og drog nogle faa graa Haar hen
over sin skaldede Isse.
»Var det virkelig Generalguvernøren?" hviskede en Dame
henne i den modsatte Ende af Salen til sin Nabo. , Han saa’ jo
helt ungdommelig ud.”
»Ja, og han er dog over halvfjerds. — Naa, men nu er Greven
vist paa sit yderste, for de er ved at give ham den sidste Olie.”
Leo Tolståy: Krig og Fred. I 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
