Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 87
Fyrst Vasilij var imidlertid traadt ind i den ældste Fyrstindes
Værelse, hvor han modtoges af en lille arrigt bjæffende Moppe.
Der var næsten mørkt herinde, Lampen brændte svagt foran
Helgenbillederne, og hele Rummet var opfyldt af en kvalm Os
af Røgelse blandet med Blomsterduft. Hvor man saå hen, stod der
smaa gammeldags, snirklede Møbler: Chiffonierer, Skabe og
Borde af alle mulige Former, og i Baggrunden, halvt skjult af
en mægtig Skærm, skimtede man de hvide Forhæng af en høj
Himmelseng.
»Aa, er det Dem, Cousin!" sagde Fyrstinden, som rejste sig
og glattede sit Haar, der skinnede som Fernis og sad som fast-
støbt til Hovedet. ,,De gjorde mig helt bange! Er der noget i
Vejen?’’
»Nej, intet særligt, alt gaar ved det gamle. Men jeg kommer
for at tale med Dem om en vigtig Sag, Katerine,”" svarede Fyrsten
og dumpede træt ned i en Lænestol. ,,Puh, det er skrækkeligt,
hvor De har fyret i! — Naa, men kom nu og sæt Dem, for at vi
kan faa talt sammen."
»Jeg troede virkelig, at der var sket et eller andet," sagde
Fyrstinden og satte sig lige over for ham med sit sædvanlige is-
kolde Ansigt, parat til at høre, hvad han havde at sige. ,De kom
for Resten, lige som jeg skulde tage mig en lille Lur."
»Naa, hvorledes gaar det saa, kære Katerine?’’" spurgte Fyrst
Vasilij og bemægtigede sig hendes Haand, en Vane han havde,
naar han talte rigtig indtrængende.
Den magre, langlivede Fyrstinde saa” først paa ham med sine
graa, udtryksløse Øjne og vendte derefter Blikket mod Helgen-
billederne, medens hun samtidig udstødte et dybt Suk. Maaske
denne Gestus skulde betegne hendes dybe Resignation og Smer-
te, eller maaske ogsaa, at hun var træt og inderlig haabede, at det
maatte blive hende beskaaret snart at finde Hvile.
»Tror De da ikke, at jeg er træt og ødelagt?" sagde Fyrst
Vasilij, der gav hendes Mimik den sidste Fortolkning. ,Jeg er
saa udaset som en Vognmandshest, der har slidt i det hele Dagen,
men alligevel maa jeg tale med Dem, Katerine. Sagen er alvorlig
og taaler ingen Opsættelse!”"
Han tav og skævede hen til hende med et baade ængsteligt og
svinepolisk Blik, medens hans Kinder samtidig dirrede kramp-
agtigt. Han saa” næsten uhyggelig ud i dette Øjeblik.
Fyrstinden, der sad og klappede Moppen med sin magre
ge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
