Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 Krig og Fred
hans Arm, ,jeg lider ikke mindre end De, men De maa tage Dem
sammen og bære Deres Sorg som en Mand!"
»Nej, jeg tror alligevel hellere, jeg gaar op til mig selv,"
svarede Pierre og saa” venligt paa hende ud over Brillerne.
»Glem den Uret, han maaske har begaaet imod Dem, min
Ven, og husk paa, at han er Deres Fader og for Øjeblikket kæm-
per med Døden.” — Hun sukkede. — ,Ja straks — første Gang
jeg saa" Dem — fik jeg Dem kær som en Søn. Stol paa mig,
Pierre, jeg skal nok varetage Deres Interesser!"
Pierre forstod ikke et Ord af det hele, men han mente, at det
ikke kunde nytte at gøre flere Ophævelser, og traskede lydigt bag
efter Anna Mikhailovna, som aabnede en Dør, der førte ind til
en lille Forstue. Han saa” sig forbavset om, for han havde aldrig
før været i denne Del af Huset og kendte slet ikke dette Værelse.
Fyrstinden, som derimod lod til at være hjemme her, trak ham
ind i en lang Korridor, hvor de indhentedes af en Pige, der hur-
tigt smuttede forbi dem og ind ad en Dør til venstre, som hun i sit
Hastværk lod staa vidaaben, saa at Pierre og hans Ledsagerske
ikke kunde undgaa at se den ældste Fyrstinde og Fyrst Vasilij,
der sad inde i Værelset og tålte sammen. Da Fyrsten fik Øje paa
dem, skyndte han sig at trække Hovedet tilbage, medens Fyrstinde
Katerine samtidig for hen til Døren og smækkede den i. Dette
Udbrud af Vrede forekom Pierre saa umotiveret, at han stand-
sede og saa” spørgende paa Anna Mikhailovna, men hun trak blot
lidt paa Skulderen og sendte ham et opmuntrende Smil.
;Vær en Mand, min Ven,’ sagde hun indtrængende, ,0g stol
påa, at jeg nok skal varetage Deres Interesser!"
Pierre forstod stadig ikke, hvad hun mente med disse gaade-
fulde Ord, men fulgte hende lige i Hælene. Fra Korridoren kom
de ind i et stort, svagt oplyst Værelse, og endelig, langt om læn-
ge, landede de da i Grevens Forgemak.
Da Anna Mikhailovna traadte ind fulgt af den store, tykke
Pierre, der gik lige bag efter hende med ludende Hoved, vendte
alles Øjne sig hen imod dem, men det generede ikke Fyrstinden,
som nu, da hun førte den døendes Søn med sig, følte sig fuld-
stændig sikker heroppe. Med et hurtigt Blik mønstrede hun alle i
Salen, og da hun fik Øje paa Grevens Skriftefader, nejede hun
dybt for ham og modtog ærbødigt hans Velsignelse.
»Gud være lovet, at vi kom tidsnok!’’" sagde hun. ,,Vi var saa
bange for, at det skulde være for sent! — Det er Grevens Søn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
