Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 95
meldags Lænestol og tæt inde under de skinnende og blinkende
Helgenbilleder hvilede Grev Besukhovs majestætiske Skikkelse,
hensunken i Puder og indsvøbt til op under Armene i et grønt
Silketæppe. Hans brede Pande var indrammet af en Sky af graa
Haar, som mindede om en Løvemanke; i hans smukke, karak-
tferistiske Ansigt, der nu var gult som Voks, havde Sygdom og
Smerter draget dybe Furer, og hans store Hænder hvilede kraf-
tesløst paa Tæppet. Ind imellem hans højre Haands Pege- og
Tommelfinger havde de stukket en tændt Vokskærte, som en gam-
mel Tjener, der bøjede sig frem over Lænestolen, omhyggeligt
støttede, medens hans Øjne stadig hvilede paa den døendes An-
sigt. I en Halvkreds bag Stolen stod Præsterne og Diakonerne,
hvis lange Haar faldt ned over deres prægtige, guldindvirkede
Kjortler, alle med Vokslys i Haanden, og læste langsomt og snøv-
lende deres ensformige Bønner. Noget længere tilbage saas Fyrst-
inde Katerine, hvis mørke, forbitrede Blik uafbrudt var rettet mod
Helgenbillederne, som frygtede hun for ikke at kunne beherske
sine Følelser, hvis hun blot et Sekund vendte sine Øjne fra dem,
og lige bag hende stod de to yngste Fyrstinder med Lommetør-
klædet for Ansigtet. Henne ved Døren bemærkede man Fyrstinde
Drubetzkøj med et blidt forklaret, næsten engleligt Udtryk i sit
taarevædede Ansigt, og ved Siden af hende den Dame, som hav-
de tilbudt Pierre sin Plads. Lige over for dem, i Nærheden af
den døende, stod Fyrst Vasilij og korsede sig uafladeligt. Han
støttede den venstre Haand, hvori han holdt Vokslyset, til Ryg-
gen af en Stol og løftede Øjnene mod Himlen, hver Gang hans
Pegefinger berørte Panden. I hans Ansigt, der var præget af den
dybeste Andagt og Gudhengivenhed, læste man en sikker Be-
vidsthed om, at ingen kunde naa op til ham i kristelig Fromhed.
Bag ham stod Lægerne, og allerbagest Husets Tjenestefolk, Mæn-
dene til den ene Side og Kvinderne til den anden, ligesom i Kir-
ken. Alle korsede sig i Tavshed, og man hørte kun Præsternes
snøvlende Stemmer og Korets dybe, langtrukne Sang, afbrudt nu
og da af et Suk eller en sagte Hvisken. Pludselig forlod Fyrstinde
Drubetzkoj sin Plads ved Døren, gik med sin sædvanlige sikre
Mine hen over Gulvet til Pierre, der stod ved den døendes Fød-
der, og rakte ham et Vokslys. Han tændte det og begyndte, hen-
sunket som han var i sine egne Betragtninger, straks at slaa Kors
for sig med den Haand, hvori han holdt Lyset. Sofie, den yngste
Fyrstinde, hende med Skønhedspletten og de røde Kinder, fandt
Er
£ av)" ES RE
nen mee goere 1 sa r
bar.
Ea
a
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
