Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 Krig og Fred
dette Syn saa latterligt, at hun maatte skjule sit Ansigt i Lomme-
tørklædet, og for at kunne nyde ham uforstyrret tog hun det Parti
at skjule sig bag en af Søjlerne. Midt under Højtideligheden stand-
sede Læsningen og Korsangen pludselig, Præsterne saa” hvisken-
de paa hinanden, og den gamle Tjener, som stod og støttede Lyset
i Grevens Haand, rettede sig og gjorde et Tegn over til Damerne
henne ved Døren. Anna Mikhailovna traadte straks frem, bøjede
sig ned over Puderne og vinkede Lorraine hen til sig. Doktoren,
som lænede sig til en af Søjlerne med en ærbødig Holdning, der
viste, at han, skønt Udlænding og af en anden Tro, dog havde
Sympati og Ærbødighed for den højtidelige Handling, som foregik
i hans Nærværelse, nærmede sig den døende og tog med sine
tynde, hvide Fingre hans venstre Haand, løftede den og begyndte
at føle paa Pulsen. Greven fik lidt at drikke og blev lagt til rette,
alle gik hen paa Plads, og derpaa begyndte Ceremonien igen.
Under dette lille Intermezzo lagde Pierre Mærke til, at Fyrst
Vasilij forlod sin Stol og nærmede sig Fyrstinde Katerine, i hvis
Selskab han styrede lige hen til den høje Himmelseng med de
tætte Silkegardiner, hvorpaa de begge forsvandt gennem en lille
Tapetdør, men dog lidt efter vendte tilbage og overværede Resten
af Højtideligheden paa deres tidligere Pladser. Pierre skænkede
dog ikke denne Episode nogen videre Opmærksomhed ; han var
denne Aften i en besynderlig fatalistisk Stemning og mente, at
alt, hvad der foregik om ham, var uundgaaeligt, saaledes én Gang
bestemt, og ikke kunde være anderledes.
Sangen hørte op, og Skriftefaderen rettede med mild og ær-
bødig Røst sin Lykønskning til den døende, der stadig laa uden
at røre sig og ikke gav mindste Livstegn fra sig. Rundt omkring
ham herskede der derimod Uro og Travlhed, og man hørte dæm-
pet Tale og Hvisken overalt. Gennem de forskellige Stemmer
kunde Pierre tydelig skelne Anna Mikhailovnas.
Det er aldeles nødvendigt, at han bliver lagt hen paa sin
Seng," hørte han hende sige. "Her kan han dog ikke ligge og dø."
Alle trængte sig saa stærkt sammen om Lænestolen, at Pierre
ikke mere kunde se sin Faders voksgule, blodunderløbne Ansigt
med den mægtige graa Manke, som han midt i denne Mylder af
Ansigter, der omgav ham, ikke et Øjeblik havde tabt af Syne.
Men han kunde se, at de, der trængte sig sammen om den døende,
løftede ham for at bære ham bort.
»Tag fat her — du slipper ham jo!" hørte han en af Tjenerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
