Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 97
hviske. ,,Nej, længere nede! Aa, giv os en Haandsrækning her!"
sagde en anden, og de bærendes tunge Aandedræt og hurtige
Skridt tydede paa, at de knap kunde løfte den, de bar.
Da de kom forbi Pierre, saa’ denne et Glimt af Faderens
mægtige, høje Bryst, af hans kraftige Skuldre, der løftedes af
dem, som havde fat under Armene paa ham, og af hans majestæ-
tiske Hoved med den graa krøllede Løvemanke. Dette Hoved med
den brede, hvælvede Pande og den klassisk formede Mund. var
lige saa ædelt og stolt, som da Pierre sidst saa’ det, for 3 Maa-
neder siden, men i Dag vaklede det viljeløst frem og tilbage un-
der de bærendes tunge, uregelmæssige Skridt, og det kolde, ellers
saa imponerende Blik svævede udeltagende ud i Rummet.
Et Par Minutter var de om at faa ham lagt hen paa Sengen,
og derpaa trak de sig tilbage. Pierre stod i Frastand og stirrede
paa Himmelsengens tætte Gardiner, indtil Anna Mikhailovna lag-
de Haanden paa hans Arm og førte ham hen til den døende, der
laa som paa Parade, med Hovedet hvilende højt paa en Stabel
Puder og Hænderne symmetrisk udstrakte paa det grønne Silke-
tæppe. Det forekom Pierre, at hans Fader saa” lige op paa ham,
men om det kun var et ubestemt Blik ud i Rummet eller et, der
virkelig talte til ham, formaaede han ikke at afgøre. Pierre, som
ikke vidste, hvordan han nu skulde forholde sig, saa” spørgende
hen paa Anna Mikhailovna, der ved et lille Tegn med Øjnene lod
ham forstaa, at han skulde kysse Grevens Haand. Han lagde sig
saa straks paa Knæ, stak Halsen forsigtigt frem for ikke at røre
ved Tæppet og afleverede et Kys paa sin Faders store, kødfulde
Haand ; men intet besvarede dette Kærtegn, end ikke den ringeste
Dirren i Haanden eller Trækning i Ansigtet. Pierre såa” igen spør-
gende paa sin Raadgiverske, der pegede paa en Lænestol uden for
Sengen. Han satte sig i den, men spurgte hende atter med Øjnene,
om det ogsaa var rigtigt, og efter at hun havde beroliget ham med
et Nik, indtog han sin Yndlingsstilling med de flade Hænder
paa Knæene, i højeste Grad trykket af, at hans vældige, klod-
sede Legeme krævede saa stort et Rumfang, og hemmeligt øn-
skende, at han kunde krybe et godt Stykke ind i sig selv. Medens
han sad med Øjnene fæstede paa den døende, hvis Blik stadig
søgte ud i Rummet, stod hans Beskytterinde trofast i Nærheden
af ham fuldstændig opløst i Taarer af Rørelse over dette sidste
vemodige Møde mellem Fader og Søn. Da Pierre havde siddet
saaledes et Par Minutter, der forekom ham selv som en Evighed,
SEES SE
ie:
ngl
,
=
FA Sp SMEN
mus pøæbyen —
GEDE
Same
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
