- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
99

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Krig og Fred 99

snart de fik Øje paa de to, der traadte ind. De saa’ begge noget
forlegne ud, og Pierre troede at se, at Fyrstinden hurtigt skjulte
noget inde under sin Kjole.

»Katerine har ladet Teen servere i Spejlkabinettet,”" sagde
Fyrst Vasilij blidt til Anna Mikhailovna. ,De skulde gaa derind,
kære Veninde, og styrke Dem med en lille Kop, ellers er jeg
bange for, at Kræfterne svigter Dem." Til Pierre sagde han intet,
men han trykkede hans Haand helt oppe over Haandleddet og be-
tragtede ham med et rørt Ansigt.

I Spejlkabinettet sad de fleste af dem, der havde overværet
den højtidelige Handling, og drak Te. Det var med en ejendom-
melig Følelse, at Pierre betraadte dette lille, runde Værelse, som
var rigt udstyret med store Spejle og forgyldte Konsoller. Her
plejede han, der aldrig havde været nogen Ven af Dansen, gerne
at ty hen, naar Greven gav et af sine store Baller, og saa morede
han sig med at se paa Damerne, der, naar de gled forbi ham,
funklende af Diamanter og Perler, sjældent forsømte at kaste et
beundrende Blik ind i Spejlene, som gengav deres Skikkelser
mangfoldige Gange. Nu var dette ellers saa straalende Spejlkabi-
net kun ganske dunkelt oplyst, paa et lille Bord henne i en Krog
flød Kopper, Tallerkener og Fade imellem hinanden, og i Stedet
for pyntede Damer mødte Øjet kun Mennesker, der sad og hvi-
skede til hinanden med alvorlige Ansigter, som røbede, at alle
deres Tanker var inde i det Værelse, hvor Husets Herre laa
og droges med Døden. Skønt Pierre var dygtig sulten, vilde han
dog ikke spise, før han havde raadspurgt sit Orakel, men da hans
Øjne ledte efter hende, opdagede han, at hun var i Færd med at
gaa tilbage til Forgemakket. Et helt Minut stod han og betænkte
sig paa, om han skulde blive eller følge efter hende, men endelig
valgte han det sidste. Da han kom derind, stod Anna Mikhailovna
henne ved et af Vinduerne sammen med Fyrstinde Katerine, og
begge talte ivrigt, men sagte i Munden paa hinanden.

»De vil maaske tillade mig, min gode, selv at vide, hvad der
er rigtigt, og hvad der ikke er rigtigt," hvæsede Fyrstinde Kate-
rine i en højst irriteret Tone.

»Ja men kære Fyrstinde,’ svarede Anna Mikhailovna blidt,
men bestemt og stillede sig i Vejen for hende, ,,synes De dog
ikke, man bør skaane Deres stakkels, kære Onkel, som netop
nu i disse tunge Øjeblikke trænger til al den Fred og Ro, han
kan faa. Og sømmer det sig vel at tale til ham om denne Ver-

me

FRE REDS — slnmnki al

==

==
dare lede urt 37

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free