Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 101
Fyrstinden slap Porteføljen.
»Og De ogsaa!" bød han Anna Mikhailovna, der trolig holdt
fast paa sit Bytte. — ,,Naa, men saa slip dog!" gentog han utaal-
modigt. ,Jeg paatager mig hele Ansvaret. Nu gaar jeg ind og
spørger ham. Jeg gaar ind — er De saa fornøjet?"
»Men kære Fyrste," svarede Anna Mikhailovna blidt, ,han
bør dog have Fred og Ro i sin sidste Stund. — Hvad mener De,
Pierre?" spurgte hun den unge Mand, der stod og saa” aldeles
betuttet paa Fyrstinde Katerines fortørnede Ansigt og Fyrst Va-
silijs krampagtigt dirrende Kinder.
»Betænk, at De vil blive gjort ansvarlig for Følgerne!"
sagde Fyrst Vasilij strengt advarende. ,De véd ikke, hvad De
gør!"
»Afskyelige Fruentimmer!f skreg Fyrstinde Katerine, som
pludselig kastede sig over Anna Mikhailovna og rev Porteføljen
fra hende, Fyrsten sænkede Hovedet og gjorde en forbavset Be-
vægelse med Årmene.
I dette Øjeblik blev den uhyggelige Dør ind til Sygeværelset,
som Pierre hele Tiden havde betragtet med hemmelig Rædsel,
revet op og smækket mod Væggen, og i samme Nu kom den
næstældste Fyrstinde farende ud med et aldeles forstyrret An-
sigt.
»Men hvor bliver I dog af!" raabte hun fortvivlet. ,Han dør,
og I lader mig sidde ganske ene hos ham!’’
Fyrstinde Katerine tabte Porteføljen, og Anna Mikhailovna
bukkede sig hastigt, greb den og løb ind i Sygeværelset, forfulgt
af sine to Modstandere. Lidt efter kom Fyrstinde Katerine atter
ud derfra, og da hun fik Øje paa Pierre, brød hele hendes For-
bitrelse løs.
»Ja, triumfer De kun! De har længe nok ventet paa dette
Øjeblik!" sagde hun tænderskærende af Raseri, og derpaa brast
hun i en hysterisk Graad og løb ud med Lommetørklædet for
Ansigtet.
Noget efter kom Fyrst Vasilij ind, Han vaklede hen til So-
faen, hvor Pierre sad, og faldt ned i den med Hænderne for
Øjnene. Pierre lagde Mærke til, at han var dødbleg, og at hans
Tænder klaprede, som om han havde Feber.
»Ak," hviskede han med en svag Stemme, der denne Gang
havde en fuldstændig oprigtig Klang, ,her gaar vi med Hovedet
fuldt af Synd og Bedrag — og til hvad Nytte? Ser du, min Ven,
Leo Tolståy: Krig og Fred. I 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
