Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 Krig og Fred
jeg er fyldt de Tres, og følgelig kommer Turen ogsaa snart til
mig. Ak ja, alt ender med Døden — og Døden er rædselsfuld!"
— Og ude af Stand til mere at beherske sine Følelser brast han
i en krampagtig Graad.
Anna Mikhailovna var den sidste, der forlod den dødes Væ-
relse. Hun gik lige hen til Pierre og bøjede sig ned over ham.
Min Ven!" sagde hun roligt og mildt og trykkede et taare-
vædet Kys paa hans Pande. — ,Han er ikke mere!"
Pierre svarede ikke, men saa” blot op paa hende gennem sine
Briller.
,Kom med mig," sagde hun beskyttende, ,0g prøv paa at
græde. Intet, min Ven, letter Sorgen saa meget som Taarer!"
Hun trak ham ind i det mørke Spejlkabinet, som alle nu
havde forladt, og Pierre var glad over at kunne være i Ro og fri
for nysgerrige Blikke. Derpaa gik hun for at lade ham være ene
med sin Sorg, og da hun lidt efter vendte tilbage, sad han og
snorkede med Hovedet støttet mod Bordet.
Den næste Morgen holdt Anna Mikhailovna, som uden videre
havde indkvarteret sig i Huset, følgende lille opbyggelige Tale
til Pierre.
,Ja, min Ven," sagde hun til ham, ,det er et stort Tab for
os alle, men i Særdeleshed for Dem. De er ung, og De kommer
nu — det haaber jeg da i det mindste — i Besiddelse af en umaa-
delig Formue. Endnu er Testamentet ikke aabnet, men De vil
ikke blive skuffet. De vil blive rig, men jeg kender Dem tilstræk-
keligt til at vide, at det ikke vil forandre Dem. Det er store For-
pligtelser, der vil komme til at hvile paa Dem. — De maa være
en Mand!"
Pierre svarede ikke et Ord.
Senere engang skal jeg nok fortælle Dem, hvorledes De kan
takke mig for, at .... Ja, havde jeg ikke været, kunde der være
sket de artigste Ting! Og De skal dog vide, at Onkel endnu i For-
gaars lovede mig ikke at glemme Boris, men at han ikke fik Tid
fil at holde sit Løfte. Nu haaber jeg da, min Ven, at De vil op-
fylde Deres Faders sidste Ønske."
Pierre, der som sædvanlig ikke forstod et Ord af det hele,
saa” forbavset paa Anna Mikhailovna og blev rød i Hovedet.
Efter saaledes grundigt at have instrueret sin Protegé kørte
Anna Mikhailovna tilbage til Rostovs og lagde sig straks til at
sove, træt som hun var efter den foregaaende Nats Anstrenge!-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
