Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 Krig og Fred
til at tale med ham, saa kunde de jo komme; han for sit Ved-
kommende trængte ikke til nogen og blev derfor, hvor han var.
Han var en sær Mand, den gamle Fyrste. Han plejede gerne
at sige, at Lediggang og Overtro var Roden til alt ondt, og at
det eneste, han havde Respekt for, var Flid og Forstand. Sin
Datters Opdragelse ledede han selv; og med det Formaal for
Øje at udvikle disse to Dyder hos hende, holdt han hende strengt
og regelmæssigt beskæftiget fra Morgen til Aften, idet han sær-
lig søgte at ophjælpe hendes Forstand gennem en ihærdig Under-
visning i Algebra og Geometri. Selv var han ogsaa altid i travl
Virksomhed. Enten skrev han paa sine Memoirer, eller ogsaa sad
han fordybet over matematiske Problemer, og naar Aanden var
træt, arbejdede han ved sin Drejerbænk eller i Haven, hvis han
da ikke inspicerede de talrige Byggeforetagender, som hans virk-
somme Aand havde følt Trang til at skabe paa Godset. For øvrigt
gik hans Liv fuldstændig som efter en Snor, og til ganske be-
stemte Klokkeslet, hverken et Minut før eller senere, begav han
sig fra sit Arbejdsværelse over til Spisesalen for at indtage sine
Maaltider. Af sine Omgivelser, lige fra Datteren og ned til Tje-
nestefolkene, fordrede han meget, og han slog aldrig af paa sine
Fordringer, men netop derved indgød han dem en Respekt, som
end ikke den mest tyranniske Behandling vilde have affødt. Skønt
han var afskediget og altsaa uden Indflydelse paa Statens Anlig-
gender, mødte selv Guvernementets fornemste Embedsmænd
hos ham for at bringe ham deres Hyldest, og saa vidt drev de
deres Ærbødighed, at de ligesom hans Datter Marie, Arkitekten
og Gartneren stod i hans Forværelse, indtil det bestemte Øjeblik
kom, hvor han traadte ud af sit Kabinet for at give Audiens. Og
alle de, der stod og ventede i dette Forværelse, følte den samme
Blanding af Frygt og Ærbødighed, naar Døren til hans Arbejds-
værelse langsomt aabnedes, og den lille Olding med Pudder-
parykken og de hvide hængende Bryn viste sig og mønstrede de
tilstedeværende med sine kloge, spillende og ungdommelige
Øjne.
Samme Dags Morgen som det unge Par ventedes, traadte
Fyrstinde Marie fuld af Frygt og Bæven ind i det store For-
værelse, for, som Husets Skik krævede det, paa det bestemte
Klokkeslet at sige Godmorgen til sin Fader, og i Dag ligesom
altid opsendte hun en stille Bøn om, at hun dog blot maatte
komme nogenlunde heldigt fra sit Besøg. Da hun passerede den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
