- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
105

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Krig og Fred 105

gamle Tjener, som altid sad herinde og holdt Vagt, rejste han sig
og meldte hviskende, at Fyrsten tog imod. Et Øjeblik betænkte
hun sig, men aabnede saa Døren til Kabinettet og blev staaende
ængsteligt paa Tærskelen. Fyrsten, der stod og arbejdede ved sin
Drejerbænk, saa” paa hende, da hun traadte ind, og fortsatte der-
paa sit Arbejde uden at tage Notits af hende.

Det store, rummelige Værelse var opfyldt af en Mængde for-
skellige Sager og Genstande, hvoraf ikke en var til Luksus, men
alle til Nytte. Det var et Arbejdsværelse i Ordets egentligste
Forstand. Midt paa Gulvet stod et stort Bord bedækket med
Bøger og Kort i regelmæssige Stabler, Væggene var tildels
skjulte af høje Bogreoler, i Baggrunden til venstre hævede sig
en mægtig Skrivepult, og til højre for den stod Drejerbænken
med alt muligt Slags Værktøj og omflydt af Spaaner. Og Orden
var der, hvor man saa” hen. Den gamle Fyrste virkede saa flinkt
med Foden paa Traaddet”) og stemmede Staalet ind mod Ar-
bejdsstykket med saa fast en Haand, at man ikke skulde have til-
troet en Olding paa hans Alder saa megen Sejghed og Kraft.
Efter at have arbejdet nogle Øjeblikke endnu tog han Føden ned
fra Traaddet, tørrede Staalet omhyggeligt af og satte sig hen til
Bordet. Med et lille Nik vinkede han Datteren nærmere, og da
hun kom hen til ham, stak han sin ubarberede, stubbede Kind
frem til Kys og mønstrede hende med et hastigt Blik.

»Naa, du har det godt, ser jeg," sagde han i en barsk, men
dog ikke uvenlig Tone. ,Ja, sæt dig saa, og lad os tage fat."

Hun satte sig, og han tog et haandskrevet Hæfte med geo-
metriske Figurer, trak det hen til sig og slog op.

»Det er Lektien til i Morgen,” sagde han og satte Mærker i

Margenen med Neglen. — ,Men vent lidt, jeg har jo noget til
dig," tilføjede han pludselig og tog et Brev, som laa foran ham
mellem hans Bøger og Papirer. — Dér!"

Datteren rødmede, da hun tog Brevet, og denne Rødme, der
traadte frem som store hektiske Pletter paa Kinder og Hals, for-
skønnede hende just ikke.

»Det er vel fra din Heloise," brummede Fyrsten med et
haanligt Smil og viste i det samme en Række gule, men vel be-
varede Tænder. ,Ja, de to næste faar du endnu, uden at jeg
bryder dem, men Nummer tre læser jeg først. Jeg har dog nok

f) Naar Foden virker paa Traaddet, forplantes Bevægelsen gennem en Snor til Spin-
delaksen, Arbejdsstykket anbringes mellem Spindelaksen øg Spindelen. O.A,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free