Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred
Lyst til at vide, hvad det er for Dumheder, I skriver til hinanden.
Altsaa Nummer tre læser jeg — mærk dig det!"
»Men du kan jo ogsaa godt læse dette," hviskede Datteren
endnu rødere end før og rakte Brevet hen imod ham.
»Nej, du har jo hørt, at det bliver Nummer tre — og dermed
basta!’’" raabte Fyrsten med en utaalmodig Haandbevægelse og
bøjede sig atter ned over Hæftet.
»Naa Mamsel, saa begynder vi!" sagde han lidt efter, idet
han lagde sin ene Haand hen paa Ryggen af hendes Stol og
bøjede sig saa tæt over imod hende, at hun indhylledes helt i
den stramme Atmosfære af gammel Tobak, som altid omgav
ham herinde i hans Arbejdsværelse. ,Ser du, disse to Trekanter
er ligedannede. Vinkel ABC er nemlig lig ...-
Fyrstinde Marie saa’ forskrækket paa Faderens lynende Øj-
ne, og de røde Pletter traadte igen frem paa hendes Kinder. Hun
var saa bange, saa lammet af Skræk, at hun ikke forstod et Ord
af hans Forklaring. Det gik hende i Dag som altid, men om det
var Lærerens eller Elevens Skyld, at der ikke kom noget ud af
Undervisningen, maa staa hen som tvivlsomt. Saa meget er
imidlertid vist, at Fyrstinde Marie, naar hun sad her ved Siden
af Faderen, var saa forvirret, at hun hverken kunde høre eller
se, og indhyllet i den stramme Tobakslugt, som strømmede hen-
de i Møde, havde hun kun Tanke for hurtigst muligt at slippe
herfra for i Ro og Mag selv at tage fat paa Opgavens Løsning.
Og naar den gamle saa” hende i den Tilstand, blev han vred og
hidsig, kørte Lænestolen frem og tilbage i sin Kamp for at styre
Harmen og endte saa gerne med at skælde hende ud, hvis hun
da ikke fik Bogen i Hovedet.
Ogsaa i Dag sad Fyrstinde Marie og stammede i det og
kunde ikke svare rigtigt.
,Nej, du er da ogsaa umanerlig dum!" skreg han, idet han
skubbede Hæftet fra sig og vendte Ryggen til hende, men efter
at hans Hidsighed havde fortaget sig noget, klappede han hende
sagte paa Hovedet og fortsatte saa atter sin Undervisning
»Nej, paa den Maade gaar det ikke, min gode!" sagde han,
da Timen var ude, og Datteren allerede havde taget Hæftet under
Armen for at gaa. ,Matematikken er ikke saaledes at løbe til. Det
er en Videnskab, min gode. Men jeg skal nok faa dig den lært,
for jeg vil ikke have, at du bliver som de andre dumme Smaa-
frøkener. — Kun ved taalmodigt Arbejde naar man Maalet!’"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
