Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred ill
det for os ufattelige i disse Skrifter; thi hvorledes skal vi stak-
kels Syndere kunne trænge ind i Forsynets skjulte og hellige
Gaader, saa længe vort jordiske Hylster hindrer os deri. Lader
os nøjes med at studere de Leveregler, som vor guddommelige
Frelser har efterladt os for vort Liv hernede, lader os stræbe åt
følge dem, i Overbevisningen om, at jo mindre Spillerum vi
giver vor svage Menneskeforstand, desto større Behag vil han,
der forkaster enhver Videnskab, som ikke har sit Udspring fra
ham, have i os. Og jo mindre vi stræber at udgrunde det, som
Han i sin Visdom har villet unddrage vor Forstand, desto snarere
vil Han forunde os Forstaaelsen deraf gennem sin Helligaand.
Min Fader har ikke talt til mig om noget Giftermaal, han har
kun sagt mig, at han har faaet Brev fra Fyrst Vasilij, og at han
venter hans Besøg. Hvad Ægteskabet i Almindelighed angaar,
vil jeg dog sige dig, min kære, dyrebare Veninde, at jeg betragter
det som en guddommelig Institution, og hvor tungt det end vil
falde mig, hvis den Almægtige nogen Sinde skulde lægge en
Hustrus og Moders Pligter paa mig, vil jeg dog i saa Fald stræbe
at opfylde dem med Trofasthed og uden at hengive mig til en
Undersøgelse af mine Følelser over for den, som han i sin Vis-
dom giver mig til Ægteherre.
Min Broder skriver til mig, at han ankommer hertil med sin
Hustru en af de første Dage, men det bliver desværre kun en
kort Glæde, da han atter forlader os for at deltage i den skræk-
kelige Krig, som vi er bleven indviklet i, Gud véd hvorfor og
hvordan. Ikke alene hos eder i den store travle By, men ogsaa
hos os, der lever i en stille Afkrog, fornemmer man Krigens
Ekko og ofte paa den smerteligste Maade. Min Fader taler kun
om ,Dagsmarscher" og ,,Koncentrationer", og i Forgaars, da jeg
gik min sædvanlige Tur gennem Landsbyen, saa” jeg en hjerte-
skærende Scene. Det var et Hold Rekrutter, som var udskrevet
hos os, og som nu skulde afgaa til Hæren. Ak, du skulde have
set, hvor fortvivlet Mødrene og Konerne var over at skulle miste
deres Støtter og Forsørgere. Du skulde have hørt Børnene hulke
af Sørg over Tabet af deres Fædre! Man fristes næsten til at tro,
at Menneskeheden har glemt, at Kristus har lært os at elske vor
Næste og tilgive vore Fjender, siden man nu sætter sin største
Fortjeneste i den Kunst at kunne myrde.
Og nu lev vel, og vær kærligst hilset min kære, gode Ven-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
