- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
112

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Krig og Fred

inde. Gid den guddommelige Frelser og hans hellige Moder tage
dig i sin naadige Varetægt!
Marie."

Lige som hun var færdig med Brevet og havde faaet det
lagt sammen, traadte Mlle. Bourrienne, hendes franske Selskabs-
dame, ind i Stuen. Hun gik saa let og livligt hen over Gulvet og
smilede saa fornøjet, at hun slet ikke passede ind i den mørke,
tunge Atmosfære, der omgav Fyrstinde Marie.

»Aa, jeg ser, De er ved at afsende Brev, Fyrstinde; jeg har
ogsaa lige skrevet et til min stakkels Moder," sagde hun med en
dyb og klangfuld Stemme og snurrede lidt paa r’erne som alle
franske. — ,Ja, ser De, jeg kommer egentlig for at advare Dem.
Deres Fader har nemlig haft fat i Arkitekten, og nu er han i
meget slet Humør — meget slem at komme til rette med. Jeg
raader Dem derfor til at være paa. Deres Post. De véd jo, at ..-"

,Ak, kære Amélie," afbrød Fyrstinde Marie hende, ,hvor
ofte har jeg ikke bedt Dem om ikke at tale til mig om min
Faders mer eller mindre gode Humør. — Jeg tillader mig aldrig
at gaa i Rette med ham, og jeg ønsker heller ikke, at andre skal
gøre det," tilføjede hun og saa” paa sit Ur, og da hun opdagede,
at Klokken allerede var fem Minutter over 12, skyndte hun sig
forfærdet ud af Værelset. Medens Fyrsten hvilede, fra Kl. 12 til
2, skulde hans Datter foretage sine Fingerøvelser ved Klavikor-
det i den store Hjørnestue. Saaledes var Husets strenge, ubøn-
hørlige Skik, og ve hende, hvis hun vovede at bryde den!

XXV

Medens Tikhon, den gamle pudrede Kammertjener, sad ude i
Forstuen dysset i Søvn af Klavikordets fjerne Toner og sin Her-
res ensformige Snorken, der lød inde fra Kabinettet, rullede en
Karet belæsset med tunge Kofferter frem for Hovedtrappen.
Fyrst Andrej sprang ud af Vognen, løftede sin lille Kone ned og
førte hende hen til Trappen. Den gamle Tikhon, der var vaagnet
”ed Larmen, stak forsigtigt sit Hoved ud af Døren, meddelte hvi-
skende, at Fyrsten sov, og lukkede sagte efter dem. Han vidste,
at hverken Sønnens Ankomst eller nogen som helst anden Be-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free