Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 135
»Deres: Excellence har selv tilladt ham at —…”
»Hvad behager? Hvad har jeg tilladt? Ja, saadan gaar det
altid med jer unge Mennesker," sagde Generalen, der nu blev
lidt roligere. ,Lader man blot ét lille Ord falde, saa .… Ja,
hvad saa?" Her blev han atter hidsig. »Nej, vil De behage at
sørge for, at Deres Folk er anstændigt paaklædte!"
Og idet han vinkede sin Adjudant hen til sig, begav han sig
atter op til Regimentets højre Fløj for at se alt efter en Gang
endnu. Han nød sin egen Tjenstiver og var fast besluttet paa at
finde nye Ofre for sin Vrede. Først røflede han en Officer af,
som manglede en Knap i sin Frakke, derefter gik det ud over en
anden, hvis Folk ikke var nøjagtigt indrettede, og da han kom
til 3. Kompagni, før han allerede i lang Afstand løs paa. Dolo-
ghov, der stod og saa’ fornøjet paa ham i sin ureglementerede
Kappe.
»Hvordan er det, han staar? Frem med højre Fod!" skreg
han rasende. ,Frem med den, siger jeg!"
Dologhov flyttede ganske langsomt Foden og saa” Generalen
roligt lige ind i Øjet.
»Væk med den Satans blaa Kappe!" raabte denne endnu
mere forbitret. ,,Væk med den! Hid med en Underofficer, som
kan trække den af ham! Den Svine ..…. "
»Hr. General," afbrød Dologhov ham, ,jeg er forpligtet til
at lystre de Ordrer, jeg faar, men jeg behøver ikke ..…."
»Ti stille, naar De staar i Geledet! Ikke et Ord i Geledet!""
»Men jeg behøver ikke at finde mig i Uforskammetheder!’"
fortsatte Dologhov med sin høje, klangfulde Røst, og den Me-
niges og Generalens Øjne mødte hinanden.
»Ja, se nu at faa den Kappe af!" sagde Generalen og halede
vredt i sit Skærf. — ,Jeg beder Dem derom!" tilføjede han og
gik videre.
II
»Der er de! Der er de!" raabte den nærmeste af de Poster,
der var udstillet paa Vejen, og Generalen blev i samme Nu høj-
rød i Hovedet og løb hen til sin Hest. Han kravlede op i Sadelen,
greb med skælvende Haand Tøjlerne og trak Sabelen med sit
9%
ER
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
