Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 Krig og Fred
mest determinerede Ansigt, idet han samtidig spærrede Munden
op, parat til at kommandere ét vældigt: Regiment ....- ret!"
Saa kom Kommandoen: R-r-r-ret! med en Kraft og en Snur-
ren, som imponerede Regimentet og fyldte ham selv med Vel-
behag, og i et Tonefald, der røbede hans dybe Respekt for den
Inspicerende. Og i samme Nu som Kommandoordet lød, bølgede
Gelederne lidt ud og ind, indtil de stod stille. Hen ad den brede
Landevej, som var beplantet med Træer paa begge Sider, kom
der en høj Wienervogn, forspændt med seks Heste, efter den en
stor Stab af beredne Officerer, og i Halen paa dem en halv Snes
Kroater. Inden i Vognen sad Kutusov, og ved Siden af ham en
østerrigsk General, hvis hvide Jakke stak stærkt af mod de mør-
ke russiske Uniformer. Vognen standsede, da den kom i Højde
med Regimentet, og Kutusov satte sin Fod tungt og langsomt
paa Trinnet, tilsyneladende uden at lægge Mærke til disse 2000
Mennesker, hvis Øjne alle med spændt Opmærksomhed var
fæstede paa ham og Regimentschefen.
»Præsenter .... Gevær!" kommanderede Chefen, ,klisk-
klask!’" lød det henne fra Regimentet, og derefter indtraadte der
en dyb Tavshed, under hvilken man tydelig hørte General Kutu-
sovs svage Stemme — han henvendte nogle Ord til Østerrigeren.
Saa med ét brølede hele Regimentet den reglementerede Vel-
komsthilsen, og derefter blev der Dødsstilhed. Først lod Kutusov
Regimentet defilere forbi sig, og derpaa gik han til Fods, led-
saget af den østerrigske General og efterfulgt af sin Stab, langs
Fronten. Regimentschefen, som under Forbidefileringen havde
saluteret højtideligt og stramt for sin høje foresatte, gik nu let
foroverbøjet og med smaa, kniksende Skridt bag begge Genera-
lerne, og hver Gang Overgeneralen sagde blot et Ord, kilede han
saa hurtigt hen paa Siden af ham, at ingen kunde være i Tvivl
om, at det for ham var en endnu større Nydelse at gøre sin skyl-
dige Opvartning end at kommandere sit Regiment. Og dog var
dette, takket være hans Strenghed og Omhu, i en langt bedre
Tilstand end de andre Afdelinger, der i de sidste Dage var an-
kommet til Braunau. Af syge og Marodører var der kun 217, og
alt var i den bedste Orden, naar undtages Fodtøjet:
En Gang imellem standsede Kutusov og henvendte nogle
venlige Ord til en eller anden Officer, som han kendte fra Tyr-
kerkrigen, og undertiden faldt der ogsaa et lille Ord af til en
Menig. Flere Gange rystede han bekymret paa Hovedet og gjor-
REE RENE hele HESSEN
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
