Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 157
de samtidig sin Ledsager opmærksom paa Støvlernes elendige
Forfatning, og hver Gang skyndte Regimentschefen sig at løbe
frem for at høre hans Bemærkninger. Bag efter Overgeneralen,
og kun i et Par Skridts Afstand, fulgte hans Stab, en Snes Offi-
cerer, der talte sammen og lo paa en højst ugenert Maade. For-
rest gik Fyrst Andrej, og ved Siden af ham hans Kollega, Major
Nesvizkij, en høj, korpulent Officer med et kønt og godmodigt
Ansigt. Majoren, der var stærkt optaget af en lille sortsmudset
Husarofficer, som med et højst alvorligt Ansigt efterlignede en-
hver af Regimentschefens Bevægelser, kæmpede med sig selv
for at holde Latteren tilbage, men til Trods for alle hans An-
strengelser, vilde det dog ikke rigtig lykkes ham.
Da Kutusov, som gik langsomt og tilsyneladende ligegyldig
forbi alle disse Tusinder af stirrende Øjne, naaede hen foran
Midten af 3. Kompagni, standsede han saa pludseligt, at de for-
reste af hans Stab kom op i Højde med ham. Det var den rød-
næsede Kaptajn, der havde tiltrukket sig hans Opmærksomhed.
»Ej ej, der har vi jo Timokhin!’’" sagde han og gik lige hen til
ham.
Timokhin, der havde rettet sig saa stramt under Regiments-
chefens Reprimande, at man skulde tro, at han den Gang var
naaet til den yderste Grænse, gjorde i dette Øjeblik saa fortviv-
lede Anstrengelser for at præsentere det umulige i Retning af
Stramhed, at man maatte frygte for, at han skulde gaa af Led,
hvis dette varede blot nogle Øjeblikke endnu. Kutusov saa”, hvor
det kneb for Kaptajnen, og da han var velvillig stemt mod ham,
vendte han sig lidt bort, for at den anden kunde faa Tid til at
trække Vejret friere,
»Ja, det er ogsaa en gammel Kammerat fra Ismail!" bemær-
kede han til Regimentschefen, og samtidig fløj der et svagt Smil
hen over hans Ansigt, som skamferedes af et stort, rødt Ar. ,,Og
en tapper Officer er han. Er du tilfreds med ham?"
»I høj Grad, Deres Excellence!’" svarede Regimentschefen
med et lille Spjæt, der øjeblikkelig afspejlede sig i Husaroffi-
cerens Bevægelser.
»Ja, vi har alle vore Svagheder,” sagde Kutusov og gik vi-
dere. ,Han her har nu altid været en ivrig Dyrker af Bakkus.”
Regimentschefen svarede ikke, men spurgte forfærdet sig
selv, om disse Ord ikke indeholdt en Bebrejdelse til ham, og
Husarofficeren, der først i dette Øjeblik opdagede den stramme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
