Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 Krig og Fred
sprang saa op ad Trappen med klirrende Sabel og Sporer, men
standsede, inden han gik ind, for at nikke over til Kvarterværten,
der stod og mugede i sin Kostald.
»Guten Morgen! Guten Morgen!" sagde denne med ét vel-
villigt Grin og stak Hovedet og Spidsen af sin Nathue ud af
Stalddøren.
Allerede ved Arbejdet!" raabte Rostov fornøjet. ,,Men De
glemmer nok Deres sædvanlige Morgenhilsen. Ja, saa faar jeg
sende Dem den: Es lebe Oesterreich! Es lebe Russland! Ein
Hoch dem Kaiser Alexander!"
»Und es lebe die ganze Welt!’’ skreg den gemytlige Tysker,
der lo og viftede med sin Nathue.
»Ja, es lebe die ganze Welt!" svarede Rostov ligeledes leen-
de og svingede med sin Hue og gik derpaa ind i det Værelse,
som han og Ritmesteren beboede i Fællesskab.
,Hvor er din Herre?" spurgte han Denisovs Oppasser Lav-
ruschka, en rigtig Gavtyv, som var kendt over hele Regimentet
paa Grund af sin Durkdrevenhed.
»Ja, han er ikke kommet endnu. Han har rimeligvis siddet i
Tab i Nat. Jo, jeg kender ham! Vinder han, skynder han sig
hjem for at tælle sine Guldstykker, men taber han, møder han
først næste Morgen, og saa er han i et nederdrægtigt Humør.
Skal Herren ikke have sin Kaffe?"
»Jo, bring mig den kun — men i en Fart!"
En halv Snes Minutter efter kom Lavruschka med en stor
Kop dampende Mokka.
»Der er han!" sagde han, idet han saa’ ud gennem Vinduet.
»Nu gælder det om at holde Ørene sfivesf
Man hørte hurtige Skridt, Døren røg op med et Spark, og
derpaa traadte Ritmesteren ind. Denisov var en kæk lille Skik-
kelse med et rødt Ansigt, mørke, spillende Øjne og kulsort, strit-
tende Haar og Overskæg. Hans Dolman stod aaben, Benklæder-
ne hang i posede Folder om ham, og hans forkrammede Hue sad
helt nede i Nakken. Mørk og med sænket Hoved gik han hen
over Gulvet og smed sig derpaa i en Stol. i
»Naa, kan du snart blive færdig, dit Øg!’ raabte han til
Lavruschka, der allerede laa paa Knæ foran ham og sled i hans
Støvler.
»Ja, jeg haler jo alt, hvad jeg kan!” svarede Fyren i en ikke
synderlig ærbødig Tone.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
