Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 Krig og Fred
Køretøjet, drejede Kusken ud af Vognrækken, men standsedes i
en Fart af Officeren, der havde Opsyn med Trænet, og medens
denne lod sin Pisk hagle ned over den Meniges Ryg, skreg Stak-
kelen inde i Vognen gudsjammerligt og strakte begge Armene
bønfaldende ud imod Fyrst Andrej.
,Hjælp! Hjælp!" raabte hun fortvivlet. ,Forsvar mig! Min
Mand er Læge ved 7. Jægerregiment! Han er langt forude, og
jeg finder ham aldrig, hvis vi ikke slipper forbi! Hjælp! Hjælp!"
»Ind med dig igen, eller jeg maser dig saa flad som en Pande-
kage!" brølede Officeren og pryglede atter løs paa Soldaten. ,,Se
til, du kører ind med samt din Sluske — og det straks!"
,Hjælp! Hjælp! Forsvar mig!" skreg den stakkels Lægekone.
»Hvorfor i al Verden maa vi dog ikke komme videre?"
,Aa, lad dog den Vogn passere!" sagde Fyrst Andrej til Offi-
ceren. ,Ser De da ikke, at det er en stakkels værgeløs Kvinde,
der sidder i den?"
Ind med dig!" raabte Grobrianen atter uden at ænse ham.
»Vil De lade Vognen passere og det straks! gentog Fyrst
Andrej, som nu begyndte at blive vred.
,Og hvem er du da, siden du kommer her og giver Ordrer?”
sagde Officeren med indtændt Raseri og stærkt Eftertryk paa
du’et. ,Har du maaske noget at sige her? Nej, her kommanderer
jeg! — Ind med dig øjeblikkelig, eller jeg slaar dig fordærvet!"
raabte han igen til Kusken.
,Den havde han rigtig godt af, den næsvise Adjudant!" lød
det i det samme inde mellem Vognene.
Fyrst Andrej, der saa”, at den anden var saa ude af sig selv,
at han ikke mere vidste, hvad han sagde eller gjorde, tænkte et
Øjeblik paa at trække sig ud af det hele for ikke at komme i en
latterlig Situation — noget af det, han frygtede mest i Verden —
men følgende sit sikre Instinkt red han lige hen til Officeren og
løftede sin Pisk.
"Lad Vognen passere!" raabte han med lynende Øjne.
,Jo, vi kender nok disse vigtige Fyre fra Stabene," brum-
mede hans Modstander og veg hurtig til Side, ,,de skal nu altid
gøre saa meget Kvalm. Naa ja, for mig gerne — naar det endelig
skal være!"
Vognen fik saa Lov at passere, Og Fyrst Andrej galoperede
videre fulgt af Doktorkonens Velsignelser, der dog ikke for-
maaede at bortjage hans Ærgrelse over den latterlige Scene, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
