Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Y . -
Krig og Fred 199
om Tilladelse til at ride ud i Stillingen, for at han kunde være
orienteret, hvis han fik et eller andet Hverv, og den tjenst-
gørende Adjudant, en smuk og elegant Generalstabsofficer, til-
bød sig da straks at være hans Fører.
I selve Landsbyen, hvis Hovedgade de passerede, herskede
der den største Uorden og Forvirring; hvor man saa’ hen, mødte
Øjet Soldater, der kom slæbende med Døre, Bænke og Bræder,
som de uden videre havde reddet i Husene, og Officererne, der
rent syntes at have opgivet Ævred, stod rolig og saa” derpaa
uden at lægge dem den fjerneste Hindring i Vejen.
»Ja, det er umuligt at sætte en Stopper for dette Uvæsen,
Fyrste," sagde Generalstabsofficeren, ,saa længe Officererne ser
gennem Fingre dermed. — Og de sidder derinde og Svirer i
Stedet for at passe paa Folkene!" tilføjede han, idet han pegede
paa et stort Marketendertelt. Det er ikke længer siden end i
Morges, at jeg ryddede denne Bule, og nu er jeg vis paa, at den
er fuld igen. Der bliver ikke andet for end at ride hen og jage
dem ud."
De steg af Hesten og gik ind i Teltet, i hvilket der ganske
rigtig sad en halv Snes Officerer, alle i Færd med at spise og
drikke.
»Men hvad er dog det, mine Herrer!" sagde Generalstabs-
officeren i en bebrejdende Tone. »Hvor kan det falde Dem ind
at forlade Deres Folk og samles her. De véd jo dog, at Generalen
strengt har forbudt det. — Naa, og De er her ogsaa, Kaptajn!"
henvendte han sig til en lille mager og uanselig Artilleriofficer,
der stod og saa” paa dem med et genert Ansigt, da Marketende-
ren havde hans Støvler til Tørring, og han saaledes maatte præ-
sentere sig i de bare Høsesøkker. Skammer De Dem ikke, Kap-
tajn Tuschin! Jo, det er rigtignok et nydeligt Eksempel, De giver
de andre, ved at staa her uden Støvler. Sæt der nu blev blæst til
Alarm, hvad vilde De saa gøre? Nej se at komme hen, hvor De
hører hjemme, mine Herrer, og det i en Fart!"
Fyrst Andrej kunde ikke undertrykke et Smil ved Synet af i
den lille Kaptajn, der stod og lettede skiftevis paa sine Fødder, ål
medens hans kloge, godmodige Øjne samtidig vandrede forlegent
fra den ene til den anden.
»Ja, se saa at komme af Sted, mine Herrer!" gentog General-
stabsofficeren, der havde ondt ved at bibeholde Alvoren og derfor
fog det Parti at gaa ud saa hurtigt som muligt.
137 Ht
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
