- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
208

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

208 Krig og Fred

Chefer, han mødte paa sin Vej, og lagde med Forundring Mærke
til, at Generalen ikke en eneste Gang greb ind i Begivenhederne,
men nøjedes med at godkende de Dispositioner, hans undergivne
havde truffet paa Grundlag af de forhaandenværende Omstæn-
digheder, idet han lod, som om disse var Resultatet af hans egne
Beslutninger. Og dog maatte han indrømme, at Bagrations blotte
Nærværelse udrettede overordentlig meget. De, der kom ridende
hen til ham med nervøse og ængstelige Ansigter, genvandt deres
Ro, naar han havde talt et Par Ord med dem, og baade Officerer
og Menige saa” oplivede ud, naar han kom til Stede, og brændte
tilsyneladende af Begærlighed efter at faa Lejlighed til at vise,
hvad de duede til.

XVIII

Fyrst Bagration red først hen til et højt Punkt helt ude paa
højre Fløj og begav sig derfra ned mod Slugten, hvor man hørte
Geværildens Knitren og saa” smaa røde Blink gennem den tætte
Krudtrøg, og skønt denne skjulte alt, havde man dog en sikker
Følelse af, at man nærmede sig den egentlige Kampplads. Flere
saarede kom løbende tilbage, og en af dem, der var barhovedet og
støttedes af et Par Kammerater, trak Vejret tungt og rallende og
spyttede store Tjavser af slimblandet Blod: han havde sikkert
faaet et Skud i Halsen eller i Munden. En anden, der havde
smidt sit Gevær, stønnede gudsjammerligt, medens han sam-
tidig virrede med den ene Haand, som blødte stærkt af et frisk
Skudsaar; men for Resten saa” han mere forskrækket end li-
dende ud. Efter at have passeret en lille Markvej red Generalen
og hans Stab ned ad en Skraaning, hvor der laa flere døde og
saarede, og her mødte de talrige Hobe af Soldater, der løb til-
bage skrigende og gestikulerende uden i mindste Maade at lade
sig genere af Fyrst Bagrations Nærværelse. Lidt længere forude
saa’ de en hel Række graa Kapper indhyllede i Krudtrøg, og en
Officer, der kom løbende med dragen Kaarde og raabte efter de
flygtende for at faa dem til at vende om.

Bagration red nærmere hen til Skyttelinien, hvor Skuddene
knaldede saa lystigt, at de overdøvede de saaredes Skrig og Fø-
rernes Kommandoraab. Hele Luften var mættet med Krudtrøg,
og ud gennem denne tittede Folkenes sværtede og ophedede An-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free