Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mm
Krig og Fred "7221
begynde igen, men da der i det samme kom nok en Kugle, gjorde
han kort omkring og jagede bort i Galop.
»Tilbage! Batteriet skal tilbage!" skreg han i det fjerne og
forsvandt.
Artilleristerne gav sig til at grine, og lidt efter kom der igen
en Adjudant, men i en roligere Gangart end den forrige. Det var
Fyrst Andrej. Det første, der mødte hans Blik, da han naaede
Batteriet, var en Hest, som laa vrinskende og væltede sig i sit
Blod, og lidt efter fik han Øje paa flere døde, som laa inde under
Ammunitionsvognene. Den ene Kanonkugle efter den anden ha-
stede hen over hans Hoved, og det gøs uvilkaarligt i ham, men
den blotte Tanke om, at han skulde kunne være bange, gengav
ham øjeblikkelig hans sædvanlige Ro. »Jeg — bange!" sagde han
til sig selv. ,,Nej, det er umuligt!" Han red saa helt hen til Kano-
nerne og overbragte sin Ordre, fast besluttet paa at blive her, til
Batteriet trak sig ud af Ilden, og om fornødent selv at føre det
tilbage. Sammen med Tuschin skred han hen over de talrige Lig,
der laa paa denne lille Plet Jord, og tog selv en Haand i med, da
Kanonerne skulde prodses paa.
»Ja, for nylig var her ogsaa en med Besked, men han stak
hurtig af igen,” sagde Fyrværkeren til Fyrst Andrej. ,Han var
af en anden Slags end Deres Velbaarenhed.”"
Fyrst Andrej vekslede ikke et Ord med Tuschin, de var begge
Saa optagne, at de tilsyneladende slet ikke lagde Mærke til hin-
anden. Efter at de havde faaet de to af Kanonerne prodset paa —
de to andre var saa ramponerede, at de maatte efterlades — red
de langsomt ned ad Skraaningen i Spidsen for de sørgelige Rester
af Batteriet.
»Farvel!’" sagde Fyrst Andrej, da de havde Højen bag ved
sig, og rakte Haanden ud mod Tuschin.
»Farvel, min Ven! Farvel, min kære Hjertens Ven!" svarede |
den lille Kaptajn, og hans Øjne fyldtes med Taarer, uden at han i
selv vidste hvorfor. i
XXI "hid
Vinden havde lagt sig, tunge Skyer sænkede sig ned over
Slagmarken, blandede sig med Krudtrøgen, og i det Mørke, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
