Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222 Krig og Fred
indhyllede Landskabet, lyste Ilden fra den brændende By vidt
ud over Aftenhimlen.
Næppe var Tuschin kommet uden for Skudvidde med sine to
Kanoner, før han omringedes af en halv Snes Adjudanter, hvor-
iblandt Sherkov, som to Gange var blevet sendt ud til Batteriet,
men hver Gang var redet andetsteds hen. Alle disse Herrer, der
snakkede i Munden paa hinanden, bragte ham Ordrer og Kontra-
ordrer og sagde ham Ubehageligheder, fordi han ikke var gaaet
tilbage før, men han red langsomt videre paa sit gamle, stiv-
benede Øg uden at tage til Genmæle; hans Sind, der under
Kampen havde været saa roligt, var nemlig nu saa bevæget, at
han frygtede for at røbe sig, hvis han lukkede Munden op. Tæt
foran ham rumlede de to Kanoner, der hvert Øjeblik belejredes
af saarede, som vilde op at køre, og kun et Par Hestelængder
fra ham, paa den nærmeste Forstilling, laa Infanterikaptajnen,
der for et Par Timer siden havde været hans Gæst, bevidstløs
og med en Kugle i Underlivet.
Da Batteriet, som hidtil var kørt over ujævne Marker, drejede
ind paa Landevejen, kom der en ung Husarjunker hen til Tuschin
og bad ham om en lille Plads paa en af Kanonerne. Han var
dygtig blegnæbet og støttede sin ene Arm med den anden.
,Aa Kaptajn!" sagde han bønfaldende, ,giv mig Lov til at sid-
de op! Det er galt med Armen her — jeg kan ikke slæbe mig
videre. Hjælp mig, Kaptajn, forbarm Dem over mig!"
»Ja, lad ham kun komme med!" sagde Tuschin til en af Kon-
stablerne. ,,Bred en Kappe under ham, og læg ham hen ved Siden
af Kaptajnen."
»Ja, ham har vi læsset af igen," svarede Manden. , Han var
stendød.”
,»Naa ja, saa er der jo god Plads til ham her. Kom De kun,
lille Ven, vi skal nok hjælpe Dem. — Og læg Kappen godt ind
under ham, Antonov."
Nikolaj Rostov saa” dygtig lidende ud og rystede som et Espe-
løv. De lagde ham op paa den Forstilling, hvor den døde lige
havde ligget, og svøbte ham ind i en Kappe, der var saa gennem-
vædet af Blod, at den øjeblikkelig tilsølede hans Hænder og Ben-
klæder.
Er det dér, De er saaret, lille Ven?” spurgte Tuschin, da
han saa” Plamaserne paa hans Haand.
»Nej, det er højere oppe — 08 det er vist kun en Kontusion-"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
