Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234 Krig og Fred
uden at hun tilkendegav sit Bifald. Og selv om hun en enkelt
Gang undlod dette, kunde han godt mærke, at det kun var, fordi
hun, der kendte hans beskedne Natur, vidste, at alt, hvad der
hed Anerkendelse, var ham i højeste Grad imod.
En Gang i Slutningen af Oktober fik Pierre en af Anna Pav-
lovnas sædvanlige rosenrøde Billetter, og nedenunder Invita-
tionen stod der tilføjet med smaa sirlige Bogstaver: ,,Den hen-
rivende Helene kommer ogsaa i Aften. Jeg haaber sikkert, at De
ikke svigter!"
Da Pierre læste disse Linier, mærkede han for første Gang,
at han og Helene var knyttede til hinanden med usynlige Baand,
som ogsaa anerkendtes af andre, og skønt Tanken herom skræm-
mede ham lidt, fordi det forekom ham, at dette Faktum paalagde
ham visse Forpligtelser, fyldte den dog paa samme Tid hans
Sind med et stille Velbehag.
Anna Pavlovnas Soiré var ganske som den, Pierre havde
deltaget i for tre Maaneder siden. men kun med den Forskel, at
det ikke var Mortemart, der var inviteret som Selskabets Piéce
de résistance, men derimod en Diplomat, som lige var kommet
fra Berlin med de allernyeste Efterretninger om Kejser Alex-
anders Ophold i Potsdam, hvor Czaren og hans høje Ven, Kongen
af Preussen, havde tilsvoret hinanden trofast at holde sammen
mod Menneskehedens arge Fjende.
Pierres Beskytterinde modtog ham med et Udtryk af blid
Sørgmodighed, som skulde hentyde til det Tab, han nylig havde
lidt, og idet hun bød ham velkommen, fik hendes Ansigt plud-
selig det Skær af Resignation og Underkastelse, som ellers kun
plejede at oplive det, naar hun nævnede sin høje Beskytterindes
Navn. Pierre, som greb dette Udtryk, forstod at vurdere den
Ære, der vistes ham, og følte sig i høj Grad smigret. Anna Pav-
lovna havde grupperet sine Gæster med sædvanlig Kunst og
Omtanke. Henne ved Kaminen stod en Kreds af ældre Herrer,
som med Andagt lyttede til Diplomatens Ord, og om Tebordet,
hvor det kvindelige Element dominerede, havde der samlet sig
en anden og yngre Kreds, som interesserede sig mere for Bynyt
end for Politik. Pierre vilde gaa hen til dem, der stod ved Kami-
nen, men standsedes i det samme af Anna Pavlovna, der i dette
Øjeblik saa” lige saa spændt og urolig ud som en General, der
holder paa Slagmarken med hele Hovedet fuldt af glimrende
Ideer, som han frygter for ikke at faa Tid til at udføre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
