Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 235
»Nej, vent lidt, jeg har mine egne Planer med Dem!" sagde
hun, idet hun lagde sin Haand let påa hans Arm og smilede til
Helene, der stod i Nærheden. — »Vil De, sødeste Helene, ikke
nok forbarme Dem lidt over min stakkels Tante. De véd jo, hvor
meget hun sværmer for Dem! Og for at De ikke skal kede Dem
alt for meget, tør jeg maaske bede den kære Greve her om at
gøre Dem Selskab."
Den smukke Fyrstinde gik, men Anna Pavlovna holdt Pierre
lidt tilbage og bøjede sig hen imod ham med en hemmeligheds-
fuld Mine.
»Er hun ikke fortryllende?” hviskede hun og pegede paa
Helene, som med majestætiske Skridt gled hen til Tanten. Læg
Mærke til hendes Holdning. Har De nogen Sinde set en ung
Pige i hendes Alder føre og komportere sig som hun? Det er
hendes skønne Sjæl, der afspejler sig i hendes Ydre. Ja, lykkelig
den Mand, som hun engang skænker sin Haand; han er da
sikker paa at komme frem i Verden, selv om han er nok saa stor
en Ubetydelighed. — Har jeg ikke Ret?"
Pierre istemmede af et fuldstændig oprigtigt Hjerte hendes
Ros, for naar hans Tanker en sjælden Gang havde beskæftiget
sig med Helene, var det altid hendes Skønhed og rolige Værdig-
hed, de fortrinsvis havde dvælet ved.
Tanten, der som sædvanlig sad henne i sin Krog, modtog de
to unge Mennesker uden i mindste Maade at røbe sit Sværmeri
for Helene. Hun kastede blot et ængsteligt. og spørgende Blik
hen til sin Niece, da hun var i Tvivl om, hvad der blev forlangt
af hende; men Anna Pavlovna havde saa travlt med at holde
Pierre til Ilden, at hun slet ikke lagde Mærke dertil.
»Naa, nu haaber jeg da, bedste Greve, at De ikke en anden
Gang siger, at der er kedeligt hos mig,” sagde hun med et Blik
hen til Helene, der smilede af Forbavselse over, at det over- |
hovedet kunde tænkes, at nogen kedede sig i hendes Nærværel- |
se, Tanten, der begyndte med at hoste og rømme sig, udtrykte
først sin Glæde over at se Helene, hvorefter hun bød Pierre vel-
kommen med akkurat de selv samme Ord. Medens denne søvn-
dyssende Ceremoni fandt Sted, sendte Helene Pierre et af disse ill
straalende Øjekast, som hun for Resten spenderede paa alle og i
enhver, og han var da ogsaa saa vant til dem, at det slet ikke ne.
gjorde noget Indtryk paa ham. I Mangel af bedre udbredte Tan-
ten sig derefter vidtløftigt om den store Samling af Snustobaks-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
