Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236 Krig og Fred
daaser, som den afdøde Grev Besukhov havde efterladt sig, og
viste Pierre sin egen Tabatiére, der var prydet med hendes af-
døde Gemals Billede.
»Den er vist malet af Vines,’ sagde han og rejste sig for at
tage den nærmere i Øjesyn, men i det samme rakte Tanten ham
Daasen bag om Helene, der bøjede sig fremefter for at give Plads
og under denne Bevægelse saa” smilende op paa ham. Da hendes
Kjole, saaledes som Moden dengang krævede det, var stærkt
udskaaret foroven, kom hendes marmorhvide Hals øg Skuldre i
en saa farlig Nærhed af hans Øjne, at han maatte gøre Vold paa
sig selv for ikke at strejfe hendes yppigt bølgende Barm med
sine Læber. Han fornam hendes Legemes Varme blandet med
Duften af Parfumer, og han troede at høre hendes Korset knirke.
Dog var det ikke saa meget det, hans Øjne saa”, der henrev hans
Sanser, men snarere de bedaarende Former, han anede under
det lette Flor, og efter at han først havde set hende paa denne
Maade, druknede Virkeligheden i det Billede, hans Attraa havde
skabt. ,Har De da slet ikke før lagt Mærke til, hvor smuk jeg
er?" syntes hendes Blik at sige. »Opdager De først nu, at jeg
er en Kvinde, og det oven i Købet en Kvinde, som kan komme
til at tilhøre enhver, altsaa ogsaa Dem." Og i samme Øjeblik
gik det op for ham, at Helene ikke alene kunde, men maatte blive
hans Hustru, og at dette var lige saa vist, som om han allerede
stod foran Alteret med hende. Hvorledes det skulde ske og
hvornaar, vidste han ikke, og han vidste ikke engang, om det
vilde blive til hans Lykke, han havde tværtimod en bestemt Fø-
lelse af det modsatte, men han var vis paa, at det vilde komme
saaledes.
Pierre slog Øjnene ned og saa” igen op med et Forsøg paa
atter at se hende som den fjerne, kolde Skønhed, der lige indtil
dette Øjeblik intet Indtryk havde gjort paa ham, men han kunde
det ikke, han følte tværtimod, at hun stod ham overordentlig
nær, at hun allerede havde Magt over ham, og at der nu ikke
var anden Hindring imellem dem end hans egen Villie.
,Naa ja, nu gaar jeg, I har det jo saa hyggeligt her, at I vel
nok kan undvære mig," hørte han Anna Pavlovna sige, og i
samme Nu blev han ildrød og saa” sig forfærdet om til alle Sider,
for han havde en Følelse af, at alle de, der sad herinde, kunde
læse, hvad der foregik i ham, og gætte sig til hans Tanker.
Da han lidt efter rejste sig for at gaa hen til dem, der stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
